Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
I opdrag fra Waddenakademiet har Dialogic kortlagt videnhåndteringen af Vadehavsområdet og den rolle, som Waddenakademiet spiller heri. Denne undersøgelse omfattede interviews med videnskabelige forskere om Waddenakademiets rolle og en bibliometrisk analyse af publikationer fra perioden 2008 til 2018.
Til den bibliometriske analyse blev videnskabelige databaser som Web of Science, Science Direct og Scopus, samt meta-søgemaskiner som Microsoft Academic og Google Scholar gennemgået for litteratur relateret til Vadehavsområdet. Da denne undersøgelse omfatter forskellige discipliner med forskellige praksisser for publicering (tidsskrifter, bøger, grå litteratur) og emner, blev en del af resultaterne manuelt vurderet med hensyn til relevans for Vadehavet og temaet. Derefter blev de resterende resultater klassificeret med en maskinlæringsalgoritme.
Der blev skelnet mellem forskning direkte relateret til de nederlandske, tyske og danske Vadehav, forskning relevant for Vadehavet, men udført på en anden lokalitet, og forskning, der tematisk passer til Vadehavet, men ikke er lokaliseret (f.eks. laboratorieundersøgelser eller computersimuleringer). De fleste fundne publikationer viste sig at have direkte relation til Vadehavene med en let stigning i antallet af publikationer i perioden 2008-2018.
Hvad angår temaer blev publikationer klassificeret i henhold til de fire temaer i Trilaterale Vidensagenda, nemlig:
- Tema 1: Klima, vand, sedimenter og undergrund
- Tema 2: Økologi, biodiversitet og rumlige processer
- Tema 3: Kulturarv, identitet og historisk indlejring
- Tema 4: Økonomi, samfund og bæredygtig udvikling
Vi fandt, at videnhåndteringen for især de første to temaer er velordnet og let tilgængelig i videnskabelige databaser. Imidlertid er videnhåndteringen af temaer 3 og 4 mindre velrepræsenteret i videnskabelige databaser, ofte på nederlandsk, tysk eller dansk (modsat engelsk for de første to temaer) og i andre formater end videnskabelige tidsskrifter. Denne forskning er derfor mere fragmenteret, hvilket yderligere komplicerer den automatiske klassifikation af resultaterne.
På baggrund af den bibliometriske undersøgelse og interviews med videnskabelige forskere har vi formuleret en række konklusioner og anbefalinger om Waddenakademiets rolle og position. Vi konstaterer, at Waddenakademiet har en betydelig merværdi ved at samle og styrke videnskabelig forskning i Vadehavet. Der er dog stadig nogle fokuspunkter for de kommende år, såsom forholdet mellem videnskab og politiske og forvaltningsmæssige spørgsmål eller etablering af et Vadehavsbibliotek med metadata om Vadehavspubliceringer.
Download det fulde rapport her.
Vil du vide mere? Kontakt Pieter Jan de Boer eller Max Kemman.