Lige muligheder for første generations studerende

"In de buitenbaan" (De Groene Amsterdammer, 26. februar 2020) og "Som første-generationsstuderende starter du med 1-0 bagud" (NPO Radio 1, 26. august 2018). Sådan har det lydt i avisen og på radioen i adskillige år, når det kommer til lige muligheder for studerende, der som de første i deres familie går på universitetet eller handelsskolen, de såkaldte første-generationsstuderende. Af denne årsag har Dialogic på vegne af Ministeriet for Uddannelse, Kultur og Videnskab (OCW) udført forskning om lige muligheder for gruppen af første-generationsstuderende. I denne undersøgelse har vi opdaget, at lige muligheder for første-generationsstuderende er under pres på flere måder. For det første: første-generationsstuderende har ulige udviklingsmuligheder og opnår sjældnere deres eksamen. Vores kvantitative analyse viser, at disse studerende har betydeligt større risiko for frafald og skift, hvilket negativt påvirker deres muligheder for at få en eksamen. Første-generationsstuderendes ulige udviklingsmuligheder kan forklares ved to centrale faktorer: de oplever fordomme og utilsigtede negative virkninger i bedømmelse og uddannelsessystemet samt foretager unødvendig selvselektion. Dette sidste skyldes, at første-generationsstuderende ofte føler sig mindre hjemme på handelsskolen eller universitetet og har mindre tillid til deres egne evner i forhold til deres medstuderende. Der er to vigtige nuancer, der skal fremhæves her. For det første er der grupper af studerende, der i forhold til første-generationsstuderende har endnu større risiko for frafald eller skift og derfor også fortjener opmærksomhed, nemlig højskolestuderende, bachelorstuderende, mandlige studerende, studerende med lavere familiemæssig indkomst og studerende med en migrationsbaggrund. For det andet spiller der intersectionelle effekter ind, hvilket betyder, at nogle grupper indenfor første-generationsstuderende oplever endnu stærkere ulighed i muligheder. Især første-generationsstuderende med en migrationsbaggrund og ældre første-generationsstuderende oplever stærkere ulighed i muligheder end andre første-generationsstuderende. De har en relativ høj risiko for frafald og skift og bliver derfor relativt hårdt ramt af årsagerne til ulighed i muligheder. Første-generationsstuderende på universitetet og førstegenerationsstuderende på hjemmefronten har også en relativt høj risiko for frafald, men ikke for skift. Ikke desto mindre antyder dette, at årsagerne til ulighed i muligheder for første-generationsstuderende spiller en større rolle på universitetet. For det andet: første-generationsstuderende har ulige valgmuligheder og har derfor mindre chance for overhovedet at nå handelsskolen eller universitetet. I vores analyse af litteratur og interviews ser vi, at fordomme og utilsigtede negative virkninger i bedømmelse og udvælgelse gør det sværere for første-generationsstuderende at blive udvalgt til handelsskolen eller universitetet. Vores kvantitative analyse bekræfter dette delvist. Vi ser, at afskaffelsen af numerus fixus potentielt øger chancerne for, at første-generationsstuderende optages, selvom bevismaterialet herfor i denne undersøgelse er begrænset. For det tredje: første-generationsstuderende oplever ulige samfundsmæssige muligheder. Vores analyse af litteratur og interviews viser, at første-generationsstuderende, der gennemfører en eksamen, ofte oplever begrænset studiet succes og lavere studerendes succes. Disse studerende er mere tilbøjelige til selvselektion, hvilket betyder, at de sjældnere deltager i aktiviteter uden for pensum, der kan understøtte deres personlige udvikling og senere samfundsmæssige udfoldelse. Denne selvselektion skyldes ofte det høje pres, som første-generationsstuderende oplever for at gennemføre deres eksamen indenfor normeret tid. Dette kan begrænse deres fremtidige samfundsmæssige muligheder, da sådanne aktiviteter i stigende grad værdsættes og efterspørges på arbejdsmarkedet. Derudover kan disse aktiviteter også bidrage til at opbygge social og kulturel kapital, engagement i uddannelse og akademisk succes. For at løse dette relevante samfundsmæssige problem kommer vi med en række anbefalinger:

• En politik, der udelukkende fokuserer på første-generationsstuderende, synes ifølge vores data utilstrækkelig effektiv, set i lyset af andre grupper af studerende, der har større sandsynlighed for frafald, skift eller lang studietid.
• Ifølge eksperter i interviews kan institutioner have størst indflydelse på ulighed i muligheder ved at styrke sociale processer på campus, såsom at fremme følelsen af at høre til og mindske præstationspresset.
• Overgangen fra gymnasiet til handelsskolen/universitetet udgør her den største udfordring. Eksisterende indsatser, såsom startprogrammer for at øge system- og strukturviden samt legater, kan fremme lige muligheder.
• At monitorere første-generationsstuderende for specifikke indsatser synes at have flere ulemper end fordele.
• Desuden angiver eksperterne, at det er nødvendigt at tackle ulighed i muligheder tidligere i uddannelseskæden.

Rapporten blev overdraget til Tweede Kamer den 19. december. I det vedlagte svar meddeler ministeren, at denne undersøgelse vil blive inkluderet i en kommende politisk redegørelse om øget studie succes. Vi vil fortsat følge denne redegørelse og alle udviklinger omkring dette emne med interesse.