Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
Dialogic har for nylig udført undersøgelser af algoritmer og AI i kommuner. Hvad var den præcise problemstilling?
Kommuner udforsker i stigende grad, hvordan de kan anvende algoritmer og AI til at analysere spørgsmål hurtigere og mere præcist samt træffe mere målrettede beslutninger. Men brugen af disse teknologier kan også have indvirkning på borgere og virksomheder. Den stigende anvendelse af algoritmer og AI rejser også spørgsmål hos revisionsretten om, hvordan kommunen håndterer algoritmer og AI. Derfor undersøgte vi, hvor algoritmer og AI allerede bliver anvendt, hvilke risici der er involveret, og hvordan kommunerne organiserer sig og forbereder sig politisk og administrativt på ansvarlig brug.
Hvor ser du den største udfordring for kommunerne?
Den største udfordring ligger ikke primært i teknologien, men i den organisation, der omgiver den. Hvem tager ejerskab? Hvilken viden er nødvendig? Hvordan indgås der aftaler om ansvarlig brug? Og måske endnu vigtigere: hvordan undgår man, at AI ender med at være noget, der forbliver hos nogle få entusiastiske tovholdere, og hvordan sikrer man, at organisationen bevarer tilstrækkelig kontrol?
En vigtig udvikling er den stigende brug af AI i kommuner. Især generativ AI får meget opmærksomhed, fx med systemer som ChatGPT og Microsoft Copilot. I praksis ses ofte entusiastiske tovholdere, der igangsætter meget, sammen med teams, der foretrækker at forblive i deres vante arbejdsgange. Dette gør organisationen sårbar, hvis viden og ansvar ligger for meget hos enkeltpersoner. Derfor er der behov for central styring, så ansvarlig brug ikke afhænger af tilfældige initiativer, men sikres mere bredt.
Hvad betyder det konkret for en kommune, der ønsker at arbejde med AI-modenhed?
Ansvarlig brug af algoritmer og AI begynder med at vide, hvad der foregår, vide hvad man ønsker, og kunne organisere medarbejdere, processer og systemer til det.
- Ved vide handler det om overblik: hvilke algoritmer og AI-applikationer bruges allerede, og hvordan er ansvarsfordelingen?
- Derefter kommer vilje: hvad ønsker du som kommune at bruge AI til, og hvad vil du ikke, under hvilke betingelser? Det kræver klare retningslinjer og tydelige valg.
- Kunne drejer sig herefter om den praktiske gennemførelse: er de rette personer, viden, processer og aftaler til stede for at kunne organisere dette i virkeligheden.
Denne tredelte tilgang – vide, vilje og kunne – hjælper kommuner med at gå fra løse initiativer til bevidst og styrbar brug af algoritmer og AI.
Hvad bemærkede du personligt mest i undersøgelsen?
Det, der især sprang i øjnene for mig, er, at kommuner ofte allerede gør mere med algoritmer, end de først troede. Når folk tænker på AI, tænker de hurtigt på generativ AI, som fx Copilot eller ChatGPT, f.eks. til skrivning, opsummering eller analyse af tekster. Ved udarbejdelsen af AI-politik fokuseres derfor primært på dette. Men regelbaserede algoritmer er mindst ligeså vigtige. Disse har ofte været en del af kommunale processer længe og kan få stor indvirkning på borgerne. Der er risiko for begrænset tilsyn med brugen af disse beslutningsregler. Samtidig så jeg meget positiv energi i kommunerne. Kommuner ønsker at lære, eksperimentere og udvikle klare rammer.
Hvad kan kommuner lære af hinanden?
Kommuner kan lære meget af hinanden, netop fordi de står over for lignende udfordringer. Selv en kommune, der endnu kun begrænset arbejder med algoritmer, vil komme i kontakt med algoritmer gennem fælles ordninger og leverandører. Derfor er 'ikke at gøre noget' faktisk ikke et neutralt valg. Inspiration til brugen af (nye) algoritmer og opnåelse af bedste praksis kan findes hos andre kommuner. På den måde holdes kommunen opdateret med de seneste udviklinger. Større kommuner har imidlertid mere kapacitet. Mindre kommuner kan positionere sig selv som 'klog efterfølger'.
Hvad betyder dette for de kommende år?
I de kommende år betyder det, at kommuner i stigende grad skal organisere AI som en fast del af deres organisation og ikke længere som et eksperiment. Spørgsmålet drejer sig fra "hvad kan man gøre med AI?" til "hvordan sikrer vi ansvarlig anvendelse og central styring?". Kernen forbliver den samme: ambitionen om ansvarlig AI-anvendelse skal forankres i organisationens daglige praksis.

