Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
I midten af maj præsenterede ministeren for Økonomiske Anliggender og Klima (EZK) og for Uddannelse, Kultur og Videnskab (OCW) evalueringen af forskningsdelen af Future Fund - ledsaget af en første reaktion i form af et parlamentsdokument - til Folketinget (se Rijksoverheid.nl). Dialogic har på anmodning fra Ministeriet for EZK gennemført denne evaluering.
Future Fund (Virksomhedsdelen og Forskningsdelen samlet set) blev oprettet i 2014 på opfordring fra Folketinget ('Motie Pechtold c.s.'). Grundidéen er at reservere en del af gaseindækningerne til investeringer i indtjeningspotentiale til fremtidige generationer gennem en revolving-fond. Future Fund indeholder en række instrumenter og har siden 2017 udgjort en særskilt bevillingspost på EZK's budget (artikel 3). Størrelsen af Forskningsdelen af Future Fund er endelig € 127,5 millioner. EZK og OCW deler ansvaret for politikken vedrørende Forskningsdelen af Future Fund. Med Forskningsdelen af Future Fund blev fire ordninger finansieret: 1) Ordningen for Future Fund Credit Research Facilities (TOF) rettet mod finansiering af nye eller forbedring af eksisterende højteknologiske forskningsfaciliteter på offentlige og private forskningsinstitutioner; 2) Ordningen Smart Industry Fieldlabs (SI-fieldlabs/SIF) rettet mod finansiering (gennem en kombination af et lån og en tilskud) af 'smart industry' fieldlabs; 3) Proof of Concept-ordningen (PoC) rettet mod innovative iværksættere, der specifikt bygger videre på viden udviklet på en TO2-institution; og 4) Den Tematiske Technology Transfer (TTT)-ordning (inklusive Onode-piloten) rettet mod at fremme valoriseringsaktiviteter for et samarbejde eller konsortium mellem vidensinstitutioner og en risikovillig investor, der fungerer som fondsforvalter inden for en specifik teknologi eller anvendelsesområde.
På baggrund af evalueringen blev der blandt andet konkluderet følgende:
1. På niveau med Forskningsdelen som helhed lyder konklusionen, at midlerne til finansiering af forskningsfaciliteter og valorisering på tidspunktet for etableringen af Future Fund var mere end velkomne. Imidlertid har de tilhørende midler (endelig € 127,5 millioner) (utilsigtet) haft en overvejende lejlighedsvis eller impulspræget karakter. De har ikke resulteret i tilstrækkeligt med mere strukturelle politikinstrumenter (som er tilfældet i Virksomhedsdelen af Future Fund). Kravet om revolving fund stemmer dårligt overens med udformningen af et passende instrumentarium rettet mod finansiering af forskningsfaciliteter og valorisering.
2. Merværdien af disse fire instrumenter under samme betegnelse er begrænset. Forskningsdelen af Future Fund forvaltes ikke som en sammenhængende sæt af instrumenter og opleves heller ikke sådan. Forskningsdelen af Future Fund giver i praksis impulsfinansiering til ting, som faktisk bør være budgetteret mere strukturelt, nemlig valorisering og finansiering af forskningsfaciliteter. Valorisering er en lovbestemt opgave for videregående uddannelses- og vidensinstitutioner, der kræver anvendelse af strukturelle midler. I praksis frigøres der ikke tilstrækkeligt med midler fra den normale finansiering af videregående uddannelses- og vidensinstitutioner til valorisering, og valorisering sker primært gennem midlertidig impulsfinansiering. Det samme gjaldt for finansiering af forskningsfaciliteter. Der blev indtil for nylig ikke afsat midler til dette formål, indtil betydelige budgetter blev bebudet til en periode på 10 år sidst på sommeren.
3. På grund af den forpligtende form af et revolving fund har der ikke kunnet foretages en god afvejning af, om basisfinansiering, tilskud, lån eller andre former for udformning af instrumenterne er mest hensigtsmæssige (til at facilitere forskningsfaciliteter og understøtte valorisering). Når vi ser på effektiviteten af udformningen af de enkelte instrumenter, vurderer vi effektiviteten af TOF og SIF som værende lav. For PoC og TTT, hvor der ligeledes er tale om aktiviteter med høj risiko, vurderer vi effektiviteten som højere. Selvom vi ikke har udført en integreret samfundsøkonomisk analyse, skønner vi, at forholdet mellem samfundsfordele og samfundsomkostninger falder bedre ud for PoC og TTT end for TOF og SIF. Dette gælder dog under forudsætning af, at mange af fordelene endnu ikke er blevet realiseret i den nære fremtid.
Der er blevet fremsat flere anbefalinger i rapporten. Det blev bl.a. anbefalet at gøre valorisering til en del af investeringsprojekter fra National Growth Fund, men samtidig blev der advaret mod eksklusivt at knytte valoriseringspolitikken til et (foreløbigt) midlertidigt instrument som National Growth Fund. I deres første reaktion (se Kamerbrief) erkender begge ministre, at Forskningsdelen ikke har fungeret som oprindeligt planlagt. Derfor ønsker de at genoverveje den måde, hvorpå Future Fund hidtil er blevet implementeret. De ønsker også at genoverveje de eksisterende politiske mål og træffe skarpere valg dér, hvor de politiske mål stadig er relevante. Ministrene erkender ligeledes, at der er mulighed for forbedring med hensyn til sammenhæng i valoriseringsinstrumentarium. De nævner flere eksempler på handlinger, der allerede har bidraget til dette (NGF-forslaget om valoriseringsdeltaplan, vision for valorisering, aftale om højere uddannelse og videnskab, osv.). Derudover ønsker de at bygge videre på eksisterende positivt-evaluerede instrumenter. De vil også overveje at integrere forskningsdelen i virksomhedsdelen, samt undersøge i hvor høj grad en vis eksperimentel frihed i forskningsdelen (med eventuelt krav om revolving) er ønskelig. Ministrene sigter mod at informere Folketinget om deres vision for Future Fund som helhed og den fremtidige udformning heraf i efteråret.
Vil du vide mere om denne evaluering? Kontakt Pim den Hertog.