En evaluering af forskningsdelen af Future Fund peger på behovet for at genoverveje valoriseringspolitikken.

I midten af maj præsenterede ministeren for økonomi og klima (EZK) og ministeren for undervisning, kultur og videnskab (OCW) evalueringen af forskningsdelen af Fremtidsfonden - med en første reaktion i form af et brev til parlamentet - til Andetkammeret (se Rijksoverheid.nl). Dialogic udførte evalueringen på anmodning fra EZK-ministeriet. Fremtidsfonden (Virksomhedsdelen og Forskningsdelen sammen) blev oprettet i 2014 på initiativ fra Andetkammeret ('Motie Pechtold c.s.'). Grundideen er at reservere en del af gasindtægterne til investeringer i indtjeningspotentiale for kommende generationer gennem en revolverende fond. Fremtidsfonden indeholder en række værktøjer og har været et separat budgetpost på EZK's budget siden 2017 (artikel 3). Størrelsen af Forskningsdelen af Fremtidsfonden er € 127,5 millioner. EZK og OCW deler ansvaret for politikken omkring Forskningsdelen af Fremtidsfonden. Fire ordninger blev finansieret med Forskningsdelen af Fremtidsfonden: 1) Ordningen Future Fund Credit Research Facilities (TOF) fokuseret på finansiering af nye eller forbedring af eksisterende avancerede forskningsfaciliteter for offentlige og private forskningsinstitutioner; 2) Ordningen Smart Industry Fieldlabs (SI-fieldlabs/SIF) fokuseret på finansiering (gennem en kombination af lån og tilskud) af 'smart industry' fieldlabs; 3) Proof of Concept (PoC) ordningen rettet mod innovative startup-virksomheder, der specifikt bygger videre på viden udviklet ved en TO2-institution; og 4) Tematisk Technology Transfer (TTT)-ordningen (inkl. Onode pilot) fokuseret på at fremme valoriseringsaktiviteter i et samarbejde eller konsortium af vidensinstitutioner og en risikovillig investor, der fungerer som fondsforvalter inden for en bestemt teknologi eller anvendelsesområde. Baseret på evalueringen blev følgende blandt andet konkluderet: 1. På niveau med Forskningsdelen som helhed lyder konklusionen, at midlerne til finansiering af forskningsfaciliteter og valorisering på tidspunktet for Fremtidsfondens tilblivelse var mere end velkomne. Dog har de tilhørende midler (endelig € 127,5 millioner) (uhensigtsmæssigt) en overvejende lejlighedsmæssig karakter eller impuls. De har ikke resulteret tilstrækkeligt i mere strukturelle politiske instrumenter (som dog er tilfældet i Virksomhedsdelen af Fremtidsfonden). Kravet om revolverende midler harmonerer dårligt med udformningen af et passende instrumentarium til finansiering af forskningsfaciliteter og valorisering. 2. Merværdien af disse fire instrumenter under samme betegnelse er begrænset. Forskningsdelen af Fremtidsfonden bliver ikke håndteret som en sammenhængende række af værktøjer og bliver heller ikke oplevet som sådan. Forskningsdelen af Fremtidsfonden giver impulsfinansiering, i praksis, til ting der faktisk burde være budgetteret mere strukturelt, nemlig valorisering og finansiering af forskningsfaciliteter. Valorisering er en lovbestemt opgave for videregående uddannelses- og vidensinstitutioner, der kræver anvendelse af strukturelle midler. I praksis bliver der ikke frigjort tilstrækkelige midler fra den regelmæssige finansiering af videregående uddannelses- og vidensinstitutioner til valorisering, og valorisering sker primært gennem midlertidig impulsfinansiering. Det samme gjaldt for finansiering af forskningsfaciliteter. Der var ikke afsat strukturel finansiering til dette, indtil betydelige budgetter for en periode på 10 år blev stillet i udsigt tidligere på året. 3. På grund af den forpligtende karakter af en revolverende fond har der ikke fundet en ordentlig afvejning sted med hensyn til, hvorvidt grundfinansiering, tilskud, lån eller andre former for udformning af instrumenter ville være mest hensigtsmæssige (til at facilitere forskningsfaciliteter og støtte valorisering). Når vi ser på effektiviteten af udformningen af de enkelte instrumenter, vurderer vi effektiviteten af TOF og SIF som lav. Med hensyn til PoC og TTT, hvor det også drejer sig om højriskable aktiviteter, betragter vi effektiviteten som højere. Selvom vi ikke har udført en samlet samfundsøkonomisk analyse, skønner vi, at forholdet mellem samfundsøkonomiske fordele og omkostninger vil falde bedre ud for PoC og TTT end for TOF og SIF. Dog skal det bemærkes, at mange af fordelene sandsynligvis først vil materialisere sig i den nærmeste fremtid. I rapporten blev der givet flere anbefalinger. Det blev blandt andet anbefalet at gøre valorisering til en del af investeringsprojekter fra National Growth Fund, men samtidig blev der advaret om at koble valoriseringspolitikken eksklusivt til et (foreløbigt) midlertidigt instrument som National Growth Fund. I deres første reaktion (se Kamerbrief) erkender begge ministre, at Forskningsdelen ikke har fungeret sådan, som det oprindeligt var tænkt. Derfor ønsker de at genoverveje den hidtidige udfyldning af Fremtidsfonden. De ønsker også at genoverveje de eksisterende politiske mål og træffe skarpere valg der, hvor politikmålene stadig er relevante. Ministrene erkender også, at der er mulighed for forbedringer med hensyn til sammenhæng i valoriseringsinstrumentariet. De nævner flere eksempler på tiltag, der allerede har haft en positiv effekt på dette (NGF-forslag om et vækstprogram for valorisering, syn på valorisering, bestyrelsesaftale om højere uddannelse og videnskab osv.). Derudover vil de bygge videre på eksisterende positivt evaluerede instrumenter. Ministrene vil også overveje at integrere forskningsdelen i virksomhedsdelen og undersøge, i hvilket omfang eksperimenteringsrum i Forskningsdelen (med eventuelt krav om revolverende midler) er hensigtsmæssigt. Ministrene sigter mod at informere parlamentet om deres syn på Fremtidsfondens samlede anvendelse og den fremtidige udførelse i efteråret. Vil du vide mere om denne evaluering? Spørg Pim den Hertog.