Service Design Vouchers til fremstillingsindustrien.

I 2016 og 2017 blev der udført en politiksforskning i form af et såkaldt Service Design Voucher-eksperiment i et samarbejde mellem Ministeriet for (dengang) Økonomiske Anliggender, RVO og Dialogic. Formålet var at undersøge, i hvor høj grad fremme af tjenesteinnovation kræver en separat politikintervention og samtidig at opnå erfaring med politikeksamenter. Virksomheder tilbyder i stigende grad 'løsninger', 'oplevelser' eller produkt-/tjenestekombinationer, hvor de 'servicemindsker' deres kunder. Ved at tilføje tjenesteelementer til deres produktudbud - en proces kaldet værdiskabelse (servitization) - forsøger produktionsvirksomheder at adskille sig fra konkurrencen. Især SMV'er inden for produktionssektoren kæmper med denne ændring. Service Design Voucher-eksperimentet havde derfor til formål at støtte specifikt denne gruppe med en sådan overgang. For at undgå at etablere omfattende understøttelsesprogrammer, der bagefter viser sig at have lidt effekt, blev det besluttet at teste interventionen først i lille skala (i form af et eksperiment). Interventionen i form af en SDV bestod af en 'værdikupon', som en SMV-indkøber inden for produktionsindustrien kunne bruge til at få besvaret et videnbehov af en vidensinstitution eller et konsulentfirma. En SMV-indkøber inden for produktionsindustrien modtog maksimalt €3000 i tilskud til at bruge på rådgivning fra en vidensinstitution eller et konsulentfirma til et service design-projekt. En af betingelserne var, at indkøberen selv også skulle investere €1000. Derved blev der udført små projekter, hvor produktionsvirksomheder dykkede ned i kundens ønsker ved at bruge forskellige metoder (delvist service design-metoder) eller overvejede, hvordan de tilbyder tjenester som et supplement til eller stærkt integreret med deres fysiske produkt. Stærke og anbefalinger vedrørende fremme af værdiskabelse Analysen af deltagelse og opnåede resultater vedrørende serviceinnovationens modenhed fører til følgende hovedresultater: Det er rimeligt at antage, at service design-kuponerne har bidraget til bevidsthed og strategi omkring værdiskabelse blandt SMV'er inden for produktionssektoren. Det undersøgte instrument er især egnet til gruppen af virksomheder, der ved, at de gerne vil noget med værdiskabelse, men som endnu ikke har undersøgt det nærmere. Der er flere rationale, der legitimiserer politik for værdiskabelse; eventuel efterfølgende politik bør tage fat på de mest konkrete udfordringer. Emnet, formen og målgruppen for værdikuponen er alle relevante og acceptable og har hos en udvalgt gruppe af SMV'er inden for produktionssektoren givet et skub i den rigtige retning mod værdiskabelse. Ikke desto mindre viste det sig, at det for begge politikeksperimenter ind imellem var en udfordring at have en helt ny og selvstændig instrument med et helt eget mærke og al den nødvendige kommunikation. På baggrund af resultaterne fra politiksforsøget anbefaler vi derfor, at service design-kuponerne ikke fortsættes i den nuværende form. Med henblik på fremtiden ser vi tre måder at fremme værdiskabelse (og bredere tjenesteinnovation) på. I en generisk variant kan der inden for den eksisterende værktøjskasse for innovationspolitik gøres mere plads til værdiskabelse eller bredere tjenesteinnovation. I en kontinuerlig variant kan kuponen genindføres - og med henblik på de opnåede erfaringer - tilbydes igen. Idéen er, at der netop nu kan udvikles en version 2.0, der bedre passer og hvor effekterne igen kan måles og vurderes. Endelig er det muligt, at i en specifik 'integrations'-variant kan kuponer til værdiskabelse være en del af lokale, sektorielle eller tematiske initiativer. I denne sidste variant er værdiskabelse ikke hovedemnet i et (genkendeligt) instrument, men en del af et tema, hvor virksomheder proaktivt, altså af sig selv, går i gang med det. Værdiskabelsen er således f.eks. et middel (og ikke et formål i sig selv) til at forme cirkulær forretningspraksis, til intelligent produktion eller virksomhedsvækst via overgangen til nye værdiskabelsesmodeller. Stærke og anbefalinger vedrørende udførelse af politikeksperimenter At gennemføre hele cyklussen af politikdesign, -implementering, -overvågning og -evaluering giver også forskellige indsigter med hensyn til udformning og anvendelighed af politikeksperimenter. De vigtigste lektioner, hvoraf nogle specifikt vedrører eksperimenter, hvor målgruppen skal tilmelde sig aktivt, er: Kombinationen af et nyt politikseksperiment for en ny målgruppe er svær at forene med de høje krav, som et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) stiller. Kravene til et RCT er ret strenge, især i kombination med et begrænset budget til et politikseksperiment. Nye interventioner kan endnu ikke regne med at være kendt, og derfor skal der gøres en betydelig investering i kendskab til målgruppen (som desuden nøje skal defineres), hvis RCT-formen vælges. Politikeksperimenter kræver en betydelig tidshorisont; den tid er måske ikke altid til stede. Det er ikke en selvfølgelighed at skabe opbakning til et eksperiment. At ramme et politikseksperiment korrekt er ikke trivielt. Et politikseksperiment i form af en formel ordning medfører ekstra administrationsbyrder, hvilket muligvis afskrækker virksomhederne. Overvej at udføre politikeksperimenter i en anden ramme end en formel politisk instrument (f.eks. et forskningsmiljø). Se også: Service Design Vouchers for transformationen af produktionssektoren