Undersøgelse af brugen af politidata i VOG-screening

Seksuelt overgreb og seksuel grænseoverskridende adfærd har vidtrækkende og langvarige konsekvenser for ofrene, især når der er tale om mindreårige. Europæisk lovgivning og internationale aftaler som Istanbulkonventionen forpligter regeringer til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af seksuelt overgreb. Nederlandene har ansvaret for at føre politik, der beskytter sårbare grupper, som f.eks. mindreårige, mod seksuelt overgreb. Et af de politiske instrumenter til dette formål er en VOG (erklæring om adfærd) for naturlige personer. VOG'en har til formål at forhindre, at personer med en relevant strafferetlig fortid beklæder stillinger, hvor de udgør en risiko for andre. Dette instrument spiller en rolle i beskyttelsen af sårbare personer mod risici såsom seksuelt overgreb. I den nuværende VOG-screening bliver politiregistreringer ikke rutinemæssigt konsulteret, og hvis de inddrages, må de ikke bruges som en selvstændig grund til afslag. Dette betyder, at en VOG ikke kan afvises udelukkende på baggrund af politiregistreringer, de kan kun støtte justitsoplysninger. Dette er anderledes for den i 2022 indførte 'VOG politiegegevens', hvor disse oplysninger kan udgøre en selvstændig grund til afslag. VOG P gælder i øjeblikket kun for et meget begrænset antal stillinger. Med henblik på beskyttelse af sårbare personer ønsker Justits- og Sikkerhedsministeriet at få indblik i fordelene og ulemperne ved rutinemæssig inddragelse af politioplysninger i VOG-screeningen. Disse oplysninger kan bidrage til en bedre beskyttelse af sårbare personer, da der opnås et mere fuldstændigt billede af ansøgeren. De kunne også eventuelt anvendes som selvstændig grund til afslag. Det drejer sig om VOG-screening for alle stillinger, hvor der er en position med myndighed eller afhængighedsforhold, eller på en lokation, hvor der er sårbare personer til stede. Formålet er at kortlægge fordelene og ulemperne i forhold til den nuværende praksis. Brugen af politioplysninger rejser en række spørgsmål af retlig, etisk og privat karakter. Brugen af politioplysninger uden retslig konstatering af skyld kan nemlig føre til en større indgriben i ansøgerens privatliv og rejser spørgsmål vedrørende formodningen om uskyld. Det rejser også spørgsmål vedrørende det system, hvorunder politioplysningerne indsamles, behandles og opbevares. Der henvises til opbevaringstider og registreringspraksis, især om hvordan der håndteres med sagsgang og anmeldelser ved seksualforbrydelser. Formålet med denne undersøgelse, som vi udfører sammen med Universitetet i Leiden, er at klarlægge fordelene og ulemperne for de involverede parter - i forhold til den nuværende praksis - ved rutinemæssigt at inddrage politioplysninger og brugen af dem som selvstændig grund til afslag i VOG-screening for stillinger, hvor der er en position med myndighed eller afhængighedsforhold, eller på en lokation, hvor der er sårbare personer til stede.