Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
Dialogic har udført en evaluering for Ministeriet for Uddannelse, Kultur og Videnskab af den internationale genkendelighed af benævnelser og titler inden for erhvervsakademiske uddannelser. Konkret drejer det sig om indførelsen af titlerne Bachelor of Science (BSc) og Bachelor of Arts (BA) i videregående uddannelser, benævnelsen 'Erhvervsakademier' for professionshøjskoler, og den faktiske anvendelse af engelske titler som 'lector' i udlandet. Resultaterne af denne undersøgelse er for nylig blevet sendt til Senatet. Download Kamerbrevet her.
Kandidater fra professionsbacheloruddannelser har siden 2014 også haft ret til at føre titlerne BSc eller BA. Indtil da var denne ret forbeholdt kandidater fra universiteter. Et vigtigt juridisk argument for ligestillingen var (og er), at uddannelser, der leder til samme niveau, bør have de samme titler. I det internationale system er hollandske professionshøjskoler og universiteter nemlig vurderet på samme niveau (European Qualifications Framework). En praktisk årsag var, at brugen af ikke-standardtitler ville hindre kandidater fra professionsbacheloruddannelser i at studere og finde arbejde i udlandet. Omvendt skulle den internationale mobilitet for professionsbachelorer i forhold til universitetsstuderende have været øget siden 2014. Dette viser sig ikke at være tilfældet: ved afslutningen af hollandske studerendes uddannelse er forskellen til universitetsstuderende forblevet den samme, mens forskellen er øget ved indgangen af udenlandske studerende.
Billedtitel: Procentdel af studerende fra professionsbachelor- og universitetsuddannelser, der har fulgt videregående uddannelse i udlandet, 2001-2017 (kilde: Student Monitor)
Billedtekst: Samlet antal internationale studerende i Nederlandene, 2006-2018 (kilde: Nuffic)
Et praktisk argument imod ligestillingen var, at brugen af de samme titler af professionshøjskoler og universiteter ville føre til forvirring i samfundet, især for arbejdsgivere. I 2020 (seks år efter starten på ligestillingen) er de fleste nederlændere stadig ikke klar over, at kandidater med en BSc/BA-titel kan være uddannet både fra et universitet og en professionshøjskole.
Tabeltitel: Procentdel svar 'hvorfra har en BSc/BA-uddannelse?', Hollandsk befolkning efter arbejdspladsposition, 2020
Desuden tillægger hollandske arbejdsgivere generelt relativt lidt værdi til titler - i den forstand er spørgsmålet om den mulige forvirring, der måtte eksistere, ikke så relevant.
Billedtitel: Vigtigste faktorer, som arbejdsgivere anser for at være vigtige ved ansættelsen af unge højtuddannede, Arbejdsgiverundersøgelse 2020, gennemsnitlig score {0 ... 10} og spredning
Hvad angår engelske betegnelser for professionshøjskoler 'Universities of Applied Sciences', synes analogien med indførelsen af titlen 'Bachelor of Science' at ligge lige for. Betydningen (pragmatikken) af de to betegnelser er grundlæggende forskellige. Med 'Bachelor of Science' ligger merværdien i kombinationen af ordene som helhed: bachelor-of-science. Med 'University of Applied Sciences' ligger merværdien især i det første ord: 'university'. For anerkendelse i andre lande er især brugen af begrebet 'university' vigtigt. Et synspunkt, der enstemmigt deles af respondenterne, er, at den internationale genkendelighed er øget, fordi professionshøjskoler i Nederlandene nu må bruge termen 'university'. Dette begreb er almindeligt i alle lande.
Brugen af betegnelsen UAS har styrket positioneringen af professionshøjskoler i udlandet. Merværdien af betegnelsen 'university (of applied sciences)' spiller især en rolle ved indgåelse af samarbejder med udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Den brede indførelse af UAS har ikke nødvendigvis ført til flere muligheder for samarbejder, men det at indgå disse samarbejder sker mere smidigt og med færre spørgsmål, hvilket betyder, at man hurtigere kan komme til indholdet.
Siden 2001 har professionshøjskoler, ligesom universiteters professorer, personale, hvis kerneopgave er at lede forskningen inden for et bestemt specifikt emneområde (deres lærestol) på deres institutioner. I Nederlandene er titlen 'professor' eksklusivt knyttet til funktionen som professor ved et universitet. I udlandet er betegnelsen 'professor' ikke en beskyttet titel. Betegnelsen bruges også meget bredt i visse lande. En lektor har mulighed for at bruge det specifikke hollandske begreb 'lector' - hvilket kræver en længere forklaring - eller følge praksis i det pågældende land ved at bruge det generiske begreb 'professor'. Lektorer har lov til at bruge titlen 'professor' på engelsk, men det er ikke obligatorisk. Generelt lader professionshøjskoler det være op til lektoren selv, hvordan vedkommende ønsker at blive kaldt i udlandet. Denne bottom-up-tilgang synes at fungere godt i praksis. Lektorer har deres egne netværk, og disse er stærkt personafhængige. Afhængigt af karakteren og strukturen af disse netværk og de lande, hvor man er aktiv, træffer hver lektor deres egne valg. Analyser viser, at titlen 'professor' er almindelig at bruge i udlandet, og det ville snarere være forvirrende ikke at bruge den. Survey blandt lektorer viser, at kun en lille del (3%) af lektorerne i korrespondance bruger betegnelsen 'professor' - uden tilføjelse (22% bruger det i længere introduktioner). Betegnelsen 'professor' med tilføjelse ('of applied sciences' eller 'at a University of Applied Sciences') bruges meget mere hyppigt: 44% i korrespondance og 58% i introduktioner.
Læs Kamerbrevet med svar på undersøgelsen her.
