9/12/2025

Vurdering af hjemmekopieringsafgifter: undersøgelse af skade per forbruger

Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.

💬 Click here to read this page in English.

Forbrugere må til egen øvelse, studie og brug fremstille en kopi af ophavsretligt og beslægtet rettighedsbeskyttet materiale (fra en lovlig kilde). Dette kaldes en privatkopi og er fastsat i den nederlandske ophavsretslov og lov om beslægtede rettigheder. Ophavsretsindehavere og indehavere af beslægtede rettigheder kompenseres herfor gennem en indirekte afgift: privatkopieringsafgiften. Det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker og beslægtede rettigheder til alle typer lydværker, audiovisuelle værker, skrifter og billedværker. Afgiften betales ved køb af mediebærere og opkræves og fordeles af Stichting de Thuiskopie. Afgiftens størrelse fastsættes af Stichting Onderhandelingen Thuiskopie (SONT).

Størrelsen af afgiften for privatkopiering skal være »rimelig« og hænge sammen med det tab, rettighedshaverne lider som følge af kopiering til privat brug. På vegne af SONT har Dialogic gennemført en undersøgelse af dette tab med henblik på en revurdering af satserne.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at skaden som følge af privatkopier kan fastsættes ved hjælp af følgende formel:

Skade ved privatkopier = antal fremstillede privatkopier pr. år x skade pr. forbrug x forbrugsfaktor
I denne undersøgelse er der fokus på at kortlægge faktoren skade pr. forbrug, som er udarbejdet som den netto marginale indtægt for rettighedshavere ved et licenseret forbrug. Inden for denne ramme skelnes der mellem to tilgange:
  1. Substitutionsmodellen – også kaldet efterspørgselsbortfald. Denne model tager udgangspunkt i spørgsmålet om, i hvilket omfang forbrugerne ville have købt licenserede eksemplarer, hvis de ikke havde fremstillet en privatkopi.
  2. Licensmodellen – hvor hver privatkopi betragtes som en form for værdi. Streamingmodellen hører under denne model.
Derudover er der set på fire typer værker, hvor udnyttelsesmodellerne, anvendeligheden og de netto marginale indtægter for rettighedshaverne er blevet drøftet:
  • Lydværker
  • Audiovisuelle værker
  • Bøger og skrifter
  • Billeder
For forskellige typer værker er der et stort spænd i estimatet af den netto marginale indtægt. Dette gælder blandt andet andet informationsindhold fra publikationer, podcasts, radioprogrammer, musikvideoer og onlinevideoer. På grund af kompleksiteten i udnyttelsen af billeder har det ikke været muligt at fastsætte en netto marginal indtægt pr. forbrug for rettighedshaverne. Forskningsrapporten indeholder dog en omfattende gennemgang af relevante referencepunkter og – med den nødvendige kontekst – estimater for specifikke typer værker.

Besøg SONT’s website for yderligere information om privatkopieringsafgiften og vores undersøgelser.