4/17/2019

Evaluering af Skatteyderfinansieret Forskningstilskud (WBSO) 2011-2017

Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.

💬 Click here to read this page in English.

Den 11. april præsenterede statssekretæren for Økonomi og Klima i Nederlandene evalueringen af WBSO 2011-2017 udført i samarbejde med Dialogic, APE og UNU-MERIT for det hollandske parlament. Dette blev ledsaget af kabinetsreaktionen, hvor statssekretæren bl.a. diskuterede legitimeringen af WBSO og de 12 anbefalinger, der blev fremsat i evalueringen. Evalueringen er banebrydende, idet den ikke kun har udført økonometriske analyser på en ny måde (såkaldt brugeromkostningsmetode) i Nederlandene, men også for første gang har opnået mere indsigt i de såkaldte spildvirkninger gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse og anvendt tekstmininganalyser i samarbejde med RVO på WBSO-data. WBSO betragtes som fundamentet for hollandsk innovationspolitik og er et incitament for virksomheder, der driver forskning og udvikling (FoU). Det internationale samfund viser også stor interesse for sådanne skattetiltag. Evalueringen er enestående, da WBSO er et af de få værktøjer, der egner sig til avancerede økonometriske effektmålinger. **Hvad er WBSO?** Siden 1994 har Nederlandene haft Lov om Fremme af Forsknings- og Udviklingsarbejde (WBSO) som en skatteincitamentsordning for forsknings- og udviklingsarbejde hos virksomheder. WBSO's primære mål er at øge virksomheders indsats inden for forsknings- og udviklingsområdet. Formålet med WBSO er også at forbedre miljøet for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forskning og udvikling, der i øjeblikket kvalificerer til WBSO, omfatter 'teknisk videnskabelig forskning' og 'udvikling af teknisk nye produkter, produktionsprocesser og software'. I 2019 har WBSO en fradragsprocent på 32% i første trin (op til € 350.000, og 40% for virksomheder i opstartsfasen) og en fradragsprocent på 16% i andet trin. Ordningen administreres af RVO.nl og gennemgik i evalueringsperioden flere ændringer, der bl.a. blev anvendt til at evaluere ordningens (økonometriske) effektivitet. Med næsten € 1,2 milliarder i tilbageført reduktion af skatteindbetalinger i 2017 er WBSO sammen med Innovationsordningen (budgetmæssigt €1.554 millioner i 2017) den vigtigste ordning i Nederlandene, der fokuserer på at fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter i individuelle virksomheder og forbedre miljøet for innovativ virksomhed. Flere udviklede lande har lignende ordninger med FoU-skattegodtgørelser. Andelen af generelle, indirekte værktøjer (WBSO og Innovationsordningen) i det samlede budget til erhvervsrettet FoU-støtte er relativt høj i Nederlandene sammenlignet med internationalt, og den er steget yderligere i evalueringsperioden. Direkte støtte til forskning og udvikling i virksomheder gennem tilskud er relativt faldet. **Mixed-method evaluering** Formålet med evalueringen var at undersøge, i hvilken grad WBSO og RDA over perioden 2011-2017 bidrog effektivt og effektivt til at øge virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter i Nederlandene (1. ordens effekt), innovation (2. ordens effekter) og virksomhedsresultater (3. ordens effekter) og til det (skattemæssige) miljø for FoU-aktiviteter i Nederlandene. For at kunne besvare dette sammensatte hovedspørgsmål kræves også indsigt i målgruppe og brug af ordningen, udførelsesform og udførelsesomkostninger samt de administrative byrder ved WBSO. Evalueringen blev udført ved hjælp af en kombination af metoder, inklusive deskstudier, analyse af administrative data (delvist kombineret med matchede CBS-data), økonometriske analyser, omfattende online spørgeskemaundersøgelse, interviews/fokusgrupper samt en tekstmininganalyse. **Samlet vurdering** Vi har vurderet WBSO som en omkostningseffektiv ordning, som flertallet af brugerne værdsætter, og som har en tydelig positiv effekt på virksomheders FoU-lønomkostninger. Det er også sandsynligt, at WBSO - udover andre faktorer - bidrager til miljøet for virksomheder, der organiserer deres FoU-aktiviteter på internationalt niveau ("internationale virksomheder"). I denne evaluering har vi ikke sammenlignet de økonomiske afkast af ekstra FoU som følge af WBSO med omkostningerne ved WBSO (kosten-batenanalyse). Derfor kan der kun tilnærmes til makroeffektiviteten. Vi har dog så godt som muligt præsenteret de såkaldte spildvirkninger (herunder med hjælp fra den omfattende online spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1600 WBSO-brugere). Vi konkluderer, at når der tages højde for spildvirkninger, er det sandsynligt, at fordelene ved WBSO overstiger omkostningerne ved WBSO. På baggrund af evalueringen blev der formuleret i alt 26 konklusioner. Her er en top-5.
  1. I evalueringsperioden 2011-2017 var den estimerede værdi af kort sigt 'Bang For The Buck' (BFTB) 0,7 og på lang sigt 0,9. Det betyder, at for hver euro i skattelettelse på kort sigt anslås det, at der føres til 70 øre ekstra i FoU-lønomkostninger. På lang sigt anslås det at være 90 øre pr. euro i skattelettelse. Det betyder, at 1 euro ekstra i skattelettelse i alt over en 'uendelig periode' anslås at føre til 0,90 ekstra i FoU-lønomkostninger. Dette er den direkte effekt af WBSO på FoU-lønomkostninger. Undersøgelsesresultaterne og litteraturen giver anvisninger på, at derudover er der spildvirkninger. Vores økonometriske estimater antyder, at effektiviteten af WBSO i form af BFTB i løbet af tiden er faldet lidt (dvs. over den længere periode 2008 - 2017 estimerer vi lidt højere BFTB-værdier).
  2. Baseret på selvrapporterede adfærdsændringer (spørgeskemaundersøgelsen) bidrager WBSO i specifikke brugergrupper til professionalisering af FoU-aktiviteter. Dette inkluderer blandt andet tiltrækning af specialiseret personale og udvikling af færdigheder til planlægning og samarbejde i FoU-processen. Små og mellemstore virksomheder rapporterer generelt flere adfærdseffekter end større virksomheder.
  3. Ifølge resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen (og i overensstemmelse med logikken) bidrager WBSO til FoU-investeringer, som virksomheder relativt mindre nemt kan realisere selv. Deltagere, der angiver, at deres FoU-indsats afhænger af WBSO, skaber også flere spildvirkninger. Udover at producere spildvirkninger er WBSO også relevant for udnyttelsen heraf.
  4. For virksomheder, der organiserer deres FoU på internationalt niveau eller overvejer dette - og det er pr. definition et begrænset udvalg af WBSO-brugere - bidrager WBSO til at reducere den effektive skattebyrde, en vigtig (men ikke den eneste) betingelse for et gunstigt miljø for virksomheder med FoU-aktiviteter.
  5. De estimerede administrative byrder (summen af intermediaer og egne omkostninger til administration) af WBSO i 2017 er sandsynligvis lidt højere end byrderne, der blev estimeret ved afslutningen af den forrige evalueringsperiode (8% af WBSO-budgettet). De selvrapporterede egne omkostninger for alle virksomheder anslås at udgøre mellem 4,4% - 7% af det tildelte WBSO-budget i 2017. De estimerede omkostninger på grund af intermediaer udgjorde 3,8% af det tildelte WBSO-budget.
På baggrund af disse fund blev der formuleret i alt 12 anbefalinger. Disse anbefalinger drejer sig primært om udformningen af en FoU-skattekreditordning som WBSO, samt nogle praktiske anbefalinger til forbedring af målgruppebetingelser og design og implementering af WBSO. Vi har derudover anbefalet at benytte politikeksperimenter inden for WBSO for at kunne afprøve effektiviteten af tilpasninger i ordningen i fremtiden. I kabinetsreaktionen går statssekretæren ind på hver af de givne anbefalinger.