En smarter studieår

Hvad var årsagen til undersøgelsen?

Det startede med en rapport fra De Jonge Akademie, hvor de argumenterede for, at længden og opbygningen af det akademiske år i Holland bidrager til den høje arbejdsbyrde for studerende og undervisere. I samarbejde med Oberon og Cheps blev vi bedt om at undersøge, om Holland virkelig har et længere og mere krævende akademisk år end andre lande, og om dette kan linkes til den høje arbejds- og studiebyrde. Derudover blev vi også bedt om at komme med en slags 'blueprint' til et smartere akademisk år.

Hvordan gik I til værks med undersøgelsen?

Vi valgte fem hollandske uddannelser på fem forskellige universiteter: Biomedical Sciences, Electrical Engineering, History, Psychology og Chemistry. Vi valgte med vilje en blanding af både alfa-, beta- og medicinske retninger for at inkludere typiske forskelle mellem retningerne såsom antallet af undervisningstimer og eksamensformer. Derefter valgte vi fem europæiske universiteter, der er sammenlignelige med de hollandske universiteter og som tilbyder nogle af disse uddannelser. På den måde kunne vi sammenligne hver hollandske uddannelse med de tre udenlandske varianter.

Sammenligningen blev udført på baggrund af offentlige kilder (f.eks. akademiske kalendre, uddannelseswebsites osv.) samt interviews med repræsentanter fra uddannelserne. Denne kombination af den 'papirbaserede virkelighed' og interviews var meget vigtig for os. Interviewsene tilføjede indsigt i nogle emner, som ikke fremgår af offentlige kilder, og viste også hvor tingene i praksis kan forløbe anderledes end på papiret. For eksempel opdagede vi, at den formelt fastlagte tidsanvendelse ofte var væsentligt højere end den faktiske tid, der blev brugt i praksis, især i udlandet.

Hvad var de mest iøjnefaldende resultater?

Undersøgelsen bekræfter De Jonge Akademies påstand om, at det hollandske studieår er langt og intensivt. Nedenstående figur illustrerer dette tydeligt. De undersøgte hollandske uddannelser har alle et længere akademisk år end deres udenlandske modstykker. En markant forskel er, at de hollandske uddannelser som de eneste anvender et system med mindst fire blokke, mens de andre institutioner bruger et to-blok system. Dette resulterer i markant flere eksamenstidspunkter for hollandske studerende. Derudover var forskellen i antallet af muligheder for geneksamener også tydelig: De hollandske uddannelser tilbyder langt flere geneksamensmuligheder end deres udenlandske modparter. Udenlandske uddannelser begrænser typisk geneksamenerne til én mulighed om året.

Derfor ser vi, at Holland har et længere studieår med flere (gen)eksamenstidspunkter. Det er dog vanskeligt at direkte koble dette til en tungere arbejds- og studiebyrde. Vi ser, at denne byrde også er til stede på udenlandske uddannelser. 'Kontekst' i et land eller på en institution er også en vigtig faktor. Skal en studerende have et studiejob for at få økonomien til at hænge sammen, eller er undervisere under pres fra forskningsopgaver? Derfor kunne vores sammenligning ikke komme med udtalelser om, hvordan det 'ideelle' studieår skal se ud. Vi har dog identificeret nogle områder, som man kan justere.

I er kommet med flere anbefalinger. Hvilken fandt du selv mest interessant?

For at mindske arbejdsbyrden kan det være nødvendigt at træffe valg, der pedagogisk-didaktisk set er suboptimale.

Nogle gange er der en balance mellem arbejds- og studiebyrde og pædagogisk-didaktiske præstationer. I undersøgelsen blev de mange eksamener i Holland ofte nævnt som årsag til både høj arbejds- og studiebyrde. Disse eksamener skaber en slags 'åndenød' hos studerende og kræver meget rettearbejde fra underviserne. Dog ved vi fra forskning, at konstante eksamener giver bedre læreresultater end én eksamen i slutningen af et langt semester. Det samme gælder for længden af studieåret. En eventuel forkortelse går ud over undervisningsmaterialet. Der er derfor en vigtig afvejning, som uddannelserne selv til sidst skal træffe en velovervejet beslutning om.

Vil du vide mere om undersøgelsen? Læs rapporten her.