På vegne af VLAIO har vi udført forskning om det flamske ordning for kompensation af indirekte emissionsomkostninger (CIE). Gennem denne ordning kan energiintensive virksomheder modtage økonomisk støtte til højere elektricitetsomkostninger, der indirekte skyldes det europæiske emissionshandelssystem (EU ETS). Denne form for indirekte CO₂-omkostningskompensation er tilladt inden for de europæiske statsstøtteordninger og har til formål at begrænse risikoen for kulstoflækage: flytning af produktion og investeringer til regioner med mindre strenge klimaregler. Vi undersøgte, hvordan Flandern forholder sig til andre europæiske medlemsstater, der benytter sig af denne kompensationsmulighed. Til dette kombinerede vi dokumentanalyse, interviews, en international sammenligning og budgetmæssige simuleringer. Vi undersøgte, hvordan forskellige kompensationssystemer er udformet, hvad der er kendt om deres virkninger, og hvilke budgetmæssige konsekvenser alternative politiske valg kan have for Flandern. Den internationale sammenligning viser, at europæiske lande inden for de samme statsstøtteordninger træffer forskellige valg. Der er forskelle i kompensationsniveauet, de anvendte emissionsfaktorer, virksomhedernes betingelser og kravene til bæredygtighed. Landene foretager også forskellige afvejninger mellem gennemførlighed, målrettet støtte og budgetmæssig håndterbarhed. På samme tid finder vi lidt entydigt empirisk bevis for, at kompensation af indirekte emissionsomkostninger forhindrer kulstoflækage. Mange virksomheder betragter dog ordningen som en relevant faktor for deres internationale konkurrenceevne og investeringsklima. Den tilgængelige litteratur giver imidlertid begrænset indsigt i de faktiske virkninger på investerings- og placeringsbeslutninger. Rapporten giver indsigt i de valg, som europæiske lande træffer ved udformningen af deres kompensationsordninger, den tilgængelige viden om deres virkninger og konsekvenserne af alternative politikmuligheder for Flandern.

2026

2025