Som forsker og konsulent hos Dialogic arbejder jeg med komplekse spørgsmål inden for innovations- og videnskabspolitik, med en særlig interesse for bioteknologi. Før jeg begyndte hos Dialogic i 2025, færdiggjorde jeg min ph.d.-afhandling ved Universiteit Utrecht inden for biomedicin. For at fokusere mine analytiske evner på politik, fulgte jeg også uddannelser i politikevaluering ved Universiteterne i Amsterdam og Maastricht under min ph.d.-uddannelse. Dermed kombinerer jeg omfattende erfaring med kvantitativ og kvalitativ analyse med unik domæneviden: som tidligere forsker kender jeg videnskabens og innovationens praksis indefra. Denne baggrund harmonerer godt med mit arbejde hos Dialogic, hvor jeg anvender min videnskabelige ekspertise i politikpraksis. Under min ph.d.-afhandling opdagede jeg en ny form for celledød efter kemoterapi, hvilket på lang sigt kan føre til nye lægemidler, der reducerer bivirkningerne af kemoterapi. Desuden har jeg på nært hold oplevet, hvor hurtigt biomedicinsk viden og teknologier udvikler sig, og hvor stor indflydelse disse udviklinger har på samfundet, især sundhedssektoren. Tag f.eks. CRISPR, en bioteknologi, der muliggør hurtige og relativt enkle genetiske ændringer. Denne teknologi fører allerede til nye terapier mod kræft og arvelige sygdomme, men rejser også grundlæggende etiske spørgsmål. Vil vi tillade genetiske ændringer i embryoer, og hvad betyder det for samfundet? Sådanne spørgsmål opstår også ved teknologier som AI, sociale medier og neuroteknologi. Denne dynamik mellem teknologisk fremskridt og etiske overvejelser fascinerer og motiverer mig enormt til at undersøge videnskabens, teknologiens og innovationens indvirkning på samfundet.