Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
Hvordan var det at udføre en opgave inden for det nukleare område?
Denne opgave var en særlig udfordring for os. Selvom Dialogic regelmæssigt udfører projekter inden for områder som viden & innovation og klima & energi, havde vi ingen erfaring inden for det nukleare område. Dette gælder i øvrigt for flertallet af undersøgelsesbureauerne i Nederlandene.
Atomkraft forventes at spille en rolle i bæredygtiggørelsen af fremtidens energisystem. Med vores ambition om at bidrage til veldokumenteret politik og set vores brede erfaring inden for viden & innovation samt klima & energi, besluttede vi os for at påtage os denne opgave.
Vi udførte ikke denne opgave alene. For at sikre det faglige ekspertise og kvalitet i projektteamet og grundigt teste de opnåede indsigter, arbejdede vi sammen med eksperter fra det Flamske Institut for Teknologisk Forskning (VITO) og det Belgiske Nukleare Forskningscenter (SCK CEN).
Hvad var jeres opgave?
I 2023 blev det Flerårige Mission-Driven Innovationsprogram (MMIP) til Atomkraft lanceret for at realisere de fornyede ambitioner inden for atomkraft i Nederlandene og organisere den nødvendige videninfrastruktur hertil. Dette program fokuserer på otte temaer:
- Strålingsbeskyttelse
- Systemviden (integration i det hollandske energisystem)
- Viden om nuklear reaktor- og brændstofkredsløbsteknologi
- "Enabling" emner relateret til reaktorer (plant integritet, vedligeholdelse under ekstreme forhold, osv.)
- Højtemperatur vandstoffremstilling
- Materialeundersøgelse ved hjælp af nuklear/ioniserende stråling
- Behandling og opbevaring af radioaktivt affald og geologisk slutdeponering
- Perception, kommunikation og opbakning
Vores opgave bestod af to dele: (1) at kortlægge de nuværende behov inden for videnudvikling og innovation inden for det hollandske nukleare område og (2) udarbejdelse af tematiske roadmaps. Baseret på disse indsigter vil Klima- og Grøn Vækstministeriet udvikle målrettede videns- og innovationsprogrammer for de førnævnte temaer.
Hvad har I gjort i den forbindelse?
Baseret på blandt andet visiondokumenter og 42 interviews med 57 interessenter fik vi værdifulde indsigter i viden- og innovationsudfordringerne inden for det nukleare område. Disse indsigter blev organiseret efter de otte temaer og yderligere præciseret, forklaret og valideret under fire arbejdssessioner med interessenter fra feltet. Under en femte, overordnet arbejdssession med 19 eksperter blev de konkrete skridt fastlagt, der kræves for at realisere ambitionerne inden for atomkraft.
Hvad er jeres indtryk af reaktionerne fra feltet?
Selvom den nukleare sektor i Nederlandene er relativt lille, præges den af et højt vidensniveau og dygtige aktører. Vi er imponerede over den store engagement inden for feltet. Selvom vi bemærkede, at nogle parter stadig var i søgning efter den konkrete retning for Nederlandene inden for atomkraft og deres mulige rolle heri, var stort set alle inviterede villige til at deltage i vores undersøgelse. Dette blev også bekræftet af mange parter fra forskellige regioner, der var villige til at deltage i flere (fysiske) arbejdssessioner.
Samtidig oplevede vi den politiske-administrative dynamik omkring dette emne. Halvvejs under udførelsen af vores opgave blev Schoof-regeringen en realitet, hvilket førte til en fordobling af ambitionerne inden for atomkraft. Det bemærkelsesværdige er den store energi og motivation inden for sektoren for at tackle udfordringerne og genoplive atomkraft - nogle taler endda om en "nuklear renæssance". Hvis Nederlandene faktisk ønsker at bygge nye atomkraftværker, er dette også nødvendigt, da sektoren står over for en aldrende arbejdsstyrke og en begrænset tilgang af ny talenter. Hvis Nederlandene virkelig vil være godt forberedt på at opføre og drive nye atomkraftværker, samt på udviklingen af viden og innovation, er det helt essentielt, at den nødvendige udførelseskapacitet sikres rettidigt.
Hvad er de vigtigste viden- og innovationsopgaver?
Viden- og innovationsudfordringerne inden for det nukleare område kan kategoriseres ikke kun efter tema, men også baseret på mål og livscyklusfaser. Disse udfordringer kan relateres til specifikke mål såsom levetidsforlængelse af Borssele-kernkraftværket, opførelsen af nye generation III(+) atomkraftværker eller udviklingen af viden og innovationer til fremtidige teknologier som f.eks. generation IV-atomkraftværker og små modulære reaktorer (SMR'er). Desuden kan de sorteres baseret på de forskellige faser i livscyklussen: design og planlægning, opførelse, drift og nedlukning.
Med hensyn til opførelsen af nye atomkraftværker opstår der f.eks. spørgsmål om de ønskede anvendelsesområder, egnede placeringer og deres indvirkning på miljøet samt de overvejelser, der skal tages heri. Selvom atomkraftværker ofte associeres med elektricitetsproduktion til en stabil baseload, er der også andre anvendelser. Atomkraftværker kan f.eks. levere varme til (kemiske) industrier til produktion af ammoniak, methanol og ethylen, bidrage til varmenet til byområder eller anvendes til thermo-kemisk produktion af hydrogen. Små modulære reaktorer nævnes også som en mulig løsning til "behind-the-meter" anvendelser såsom direkte elforsyning til datacentre eller industrielle klynger. Disse udviklinger medfører også forskellige infrastrukturelle og rumlige udfordringer. Tænk på den nødvendige infrastruktur, konsekvenserne for områdeplaner, tilgængeligheden af kølevand samt de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for miljøet.
Blandt de identificerede viden- og innovationsudfordringer anser vi temaet wahrnehmung, kommunikation und akzeptanz for øjeblikket som det mest relevante. Dette tema er bredt og berører forskellige samfundsrelaterede spørgsmål inden for andre temaområder. Eksempler herpå er placeringen af nye atomkraftværker, integration i energisystemet, lokale betingelser under opførelsesfasen samt behandling og opbevaring af radioaktivt materiale og de beslutningsprocesser, der ligger til grund herfor. Desuden ser vi, at MMIP lægger stor vægt på tekniske aspekter, mens feltet netop har understreget behovet for mere fokus på de samfundsmæssige dimensioner.
Hvad er de næste skridt?
Under de mange samtaler og arbejdssessioner konstaterede vi et stort behov for periodiske møder for interessenter. Via arbejdssessionerne i dette forløb har vi bidraget til dette for første gang. MMIP styres af et såkaldt missionsteam, bestående af eksperter og interessenter. For at sikre en bredere engagement på lang sigt, har vi anbefalet at overveje oprettelsen af tematiske arbejdsgrupper. Disse grupper kunne periodisk informere missionsteamet og støtte den videre udvikling af programmet på de otte temaer - samt mellemområderne imellem disse.
Til sidst skal viden- og innovationsprogrammerne konkretiseres. Vores undersøgelse udgør et første skridt i kortlægningen af de vigtigste udfordringer. Prioriteringen af disse afhænger imidlertid af politiske valg, som skal træffes af ministeriet og missionsteamet. Ifølge os kunne de foreslåede arbejdsgrupper også bidrage værdifuldt hertil.
Der er også et stort behov for kontinuitet, så interessenter får en klar perspektiv og sikkerhed til at engagere sig på lang sigt. De tilgængelige økonomiske midler er kun garanteret frem til 2030, hvilket understreger behovet for at tænke rettidigt over strukturel finansiering af MMIP og politisk kontinuitet.
