Vurdering af den nedsatte momssats

I Holland findes en differentieret momsrate. Udgangspunktet er, at alle varer og tjenesteydelser falder under den generelle sats på 21%. Den nedsatte sats på 9% udgør en undtagelse hertil. Denne evaluering fokuserer på effektiviteten og formålstjenligheden af den nedsatte momsrate. For at undersøge dette er følgende forskningsmetoder blevet anvendt: deskstudie, interviews, inddragelse af faglige eksperter, dataanalyse, analyse af udførelsesinformation og analyse af juridiske procedurer.

Effektivitet
Grad af effektivitet af den nedsatte momsrate varierer mellem (1) overordnede mål og (2) produktgrupper. Når vi tænker ud fra overordnede mål, når vi frem til følgende konklusioner:

• Den nedsatte momsrate medfører mindre skattepres på mindre bemidlede og er dermed effektiv. Grad af forbrugeres gavn af momsnedsættelsen (og ikke sælgerne) varierer pr. produktgruppe og afhænger især af efterspørgselens og udbuddets elasticitet.
• Den nedsatte momsrate fører i visse tilfælde til øget forbrug af luksusvarer og er dermed delvist effektiv. Grad af øget forbrug varierer mellem produktgrupper.
• Den nedsatte momsrate fører i visse tilfælde til støtte af sektorer og er dermed delvist effektiv. Grad af sektorstøtte varierer mellem produktgrupper.
• Den nedsatte momsrate fører i visse tilfælde til flere jobmuligheder og er dermed delvist effektiv. Vi ser, at det er effektivt for beskæftigelsen i blomsterbrugssektoren og muligvis også for beskæftigelsen inden for visse arbejdsintensive tjenesteydelser og museumssektoren.

Formålstjenlighed
Generelt set er den nedsatte momsrate ikke et formålstjenligt (effektivt) instrument til at opnå de tiltænkte mål. Når vi tænker ud fra overordnede mål, når vi frem til følgende konklusioner:

• Den nedsatte momsrate er ikke et formålstjenligt instrument til at mindske skattepresset på mindre bemidlede. Baseret på en kvantitativ analyse når vi frem til konklusionen, at den nedsatte momsrate er et meget ineffektivt instrument til at mindske skattepresset hos de mindre bemidlede. Jo mere økonomisk stærkt et hushold er, jo mere (!) drager de fordel af momsnedsættelsen. De 50% mest bemidlede husholdninger drager dobbelt så meget fordel af momsreduktionen som de 50% mindst bemidlede husholdninger. Kun 10% af støtten tilfalder de 20% mindst bemidlede husholdninger. For at give €1 til de 10% mindst bemidlede husholdninger, skal der samlet set bruges næsten €20. Produktgrupper, der ikke er involveret i reducering af skattepresset, mindsker formålstjenligheden i denne sammenhæng.
• Den nedsatte momsrate er sandsynligvis ikke et formålstjenligt instrument til at øge forbruget af luksusvarer. Det er ikke muligt at kvantificere dette.
• Vi kan ikke vurdere, om støtte til sektorer gennem den nedsatte momsrate er formålstjenlig. Heller ikke her er kvantificering af formålstjenlighed mulig. Støtte til visse sektorer harmonerer ikke godt med politikkens formålstjenlighed set fra et bredere perspektiv.
• At skabe flere jobmuligheder gennem den nedsatte momsrate er sandsynligvis ikke formålstjenligt. Omkostningerne ved at skabe en stilling ligger muligvis højere end indkomsten knyttet til denne stilling.

Politikmuligheder og anbefalinger
Der er som regel bedre alternative instrumenter end de nedsatte momsrate til at opnå de nævnte politiske mål.

• Bedre alternativer til at mindske skattepresset på mindre bemidlede husholdninger er målrettede tillæg eller reduktioner i indkomstskatten.
• Målrettede tilskud til producenter og/eller forbrugere synes at være en mere formålstjenlig måde at stimulere forbruget af luksusvarer end den nedsatte momsrate. Dog har tilskud deres egne begrænsninger og udfordringer. Oplysningskampagner er også en måde at nå målet på.
• For at støtte sektorer synes målrettede tilskud til producenter at være en mere formålstjenlig mulighed end den nedsatte momsrate.
• At målrette nedsættelsen af skatter på arbejde er en mere formålstjenlig måde at skabe flere jobmuligheder på sammenlignet med den nedsatte momsrate.

Ønsker du at vide mere om undersøgelsen? Spørg Reg Brennenraedts eller Jasper Veldman.