Periodisk rapportering af landbrugs- og gartneripolitikken

Dialogic har udført en Periodisk rapportering af landbrugs- og gartneripolitikken for Ministeriet for Landbrug, Fiskeri, Fødevaresikkerhed og Natur (LVVN) for perioden 2019-2024. Denne Periodiske rapport fokuserer på i hvilket omfang politikken har bidraget til et modstandsdygtigt, fleksibelt og sikkert fungerende landbrugs- og fødevaresystem. Der er blevet undersøgt effektiviteten og hensigtsmæssigheden af politikken og de anvendte redskaber. Evalueringen er rettet mod artikel 21 i LVVN's budget og de elementer i artikel 24, der støtter op om dette politikområde. Landbrugs- og gartneripolitikken har en bred central målsætning. LVVN stræber efter et modstandsdygtigt, fleksibelt og sikkert fungerende landbrugs- og fødevaresystem, der er international konkurrencedygtigt, med fokus på dyrevelfærd, hvor der håndteres naturressourcer omhyggeligt, og hvor indtægter og restprodukter genanvendes så effektivt og højkvalitetsmæssigt som muligt. Inden for denne centrale målsætning er der formuleret otte delmål:

1. Styrkelse af bæredygtige agrokæders konkurrenceevne.
2. Fremme af fødevaresikkerhed i verden.
3. Sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet.
4. Øget samfundsværdiansættelse af landbrug/fødevarer.
5. Bæredygtiggørelse af produktion og forbrug (gennem kredsløbsjordbrug).
6. Fremme af plante sundhed.
7. Fremme af dyresundhed.
8. Fremme af dyrevelfærd.

For at opnå disse mål bruger ministeriet en omfattende politikblanding. I alt er 104 redskaber blevet identificeret, hvoraf 46 er klassificeret som incitamenter (f.eks. tilskud, garantier, lån), 26 som normgivende (f.eks. håndhævelses- og tilsynsorganer) og 17 som vidensdeling (f.eks. overvågninger). De resterende 15 redskaber er en kombination af de tre nævnte kategorier. De fleste redskaber er primært rettet mod delmålet om bæredygtiggørelse af produktion og forbrug, både i antal (38% af det samlede antal) og økonomisk omfang (46% af det samlede).

Effektivitet og hensigtsmæssighed

Rapporten konkluderer, at effektiviteten af politikblandingen generelt er til stede og påviselig. De tilgængelige evalueringer giver tilstrækkeligt grundlag for en positiv, indikativ udtalelse om politikkens bidrag. Politikblandingen bidrager især til et modstandsdygtigt, fleksibelt og sikkert fungerende landbrugs- og fødevaresystem, som er internationalt konkurrencedygtigt og har fokus på dyrevelfærd. Bidraget til omhyggelig håndtering af naturressourcer og effektiv og højkvalitets genanvendelse af indtægter og restprodukter er mere begrænset. Også vurderingen af den lille hensigtsmæssighed, effektiviteten af implementeringen af redskaber, er generelt positiv. Mange foranstaltninger har relativt lave implementeringsomkostninger. Vurderingen af den store hensigtsmæssighed (omkostningerne ved et redskab i forhold til de samfundsmæssige afkast af det redskab) er moderat positiv. Samtidig varierer vurderingen afhængigt af delmål. Den store hensigtsmæssighed vurderes positivt for politikken vedrørende fødevaresikkerhed og -kvalitet, plante- og dyresundhed samt dyrevelfærd. For delmålet om bæredygtiggørelse af produktion og forbrug er billedet mere blandet. Dette delmål omfatter en meget bred og varieret sæt redskaber, hvilket gør det vanskeligere at fastslå, hvor effektiv politikblandingen som helhed er. For delmålet om styrkelse af bæredygtige agrokæders konkurrenceevne er vurderingen negativ. Dette skyldes især to skatteordninger, landbrugsfritagelsen og den nedsatte momssats for blomsterproduktion. Disse ordninger har stor budgetmæssig betydning og scorer negativt på stor hensigtsmæssighed.

Anbefalinger

På baggrund af evalueringen indeholder rapporten flere anbefalinger. En vigtig anbefaling er at overveje, tilpasse eller afskaffe politikredskaber med en negativ vurdering af stor hensigtsmæssighed. Derved kan politikblandingen blive mere hensigtsmæssig, og ressourcerne kan muligvis anvendes mere effektivt til andre udfordringer inden for landbrugs- og gartnerisektoren. Derudover anbefaler rapporten at præcisere forholdet mellem den centrale målsætning og delmålene. Nogle delmål, såsom global fødevaresikkerhed og samfundets værdsættelse af landbrug og fødevarer, afspejles ikke tydeligt i den overordnede målsætning. Desuden er LVVN's rolle i forhold til disse delmål relativt begrænset, eller redskabskassen er af begrænset omfang. Rapporten peger også på vigtigheden af bedre indikatorer. Indtil videre mangler der indikatorer og målværdier for den centrale målsætning, og dækningen af indikatorer for delmålene er heller ikke fuldstændig. Bedre indikatorer er nødvendige for at kunne overvåge fremskridt og effektivitet mere målrettet i fremtiden. Endelig indeholder rapporten politikmuligheder for den kommende periode. Det foreslås at etablere en tydelig evalueringsramme for fremtidige evalueringer, så evalueringer af enkelte politikredskaber bedre stemmer overens med en næste Periodisk rapport. Med tanke på de store udfordringer, som sektoren står overfor, anbefaler rapporten ved valg også at overveje, om frigjorte midler kan geninvesteres i foranstaltninger, der bidrager til yderligere udvikling og bæredygtiggørelse af landbrugs- og gartnerisektoren.

Rapportering og fremtid

Den 10. juli 2026 reagerede regeringen på den periodiske rapport om landbrugs- og gartneripolitikken. Politikreaktionen kan læses her. Den fulde rapport og nedenstående infografik over resultaterne af den periodiske rapport findes nederst i dette indlæg under download-knappen (ved siden af team).