Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
I midten af maj har ministrene for Økonomiske Anliggender og Klima (EZK) og Uddannelse, Kultur og Videnskab (OCW) fremlagt evalueringen af forskningsdelen af Fremtidsfonden – ledsaget af en første reaktion i form af et brev til parlamentet - foran det hollandske andetkammer (se Rijksoverheid.nl). På anmodning fra Ministeriet for EZK har Dialogic udført denne evaluering.
Fremtidsfonden (Virksomhedsdelen og Forskningsdelen samlet) blev oprettet i 2014 på opfordring fra andetkammeret ('Motie Pechtold c.s.'). Den grundlæggende idé er at afsætte en del af gasindtægterne til investeringer i indtjeningspotentiale til fremtidige generationer gennem en omsættelig fond. Fremtidsfonden indeholder en række instrumenter og har siden 2017 udgjort en separat budgetpost på EZK's budget (artikel 3). Størrelsen af Forskningsdelen af Fremtidsfonden udgør til sidst € 127,5 million. EZK og OCW deler ansvaret for politikken for Forskningsdelen af Fremtidsfonden. Med Forskningsdelen af Fremtidsfonden er fire ordninger finansieret: 1) Ordningen Future Fund Credit Research Facilities (TOF) fokuseret på finansiering af nye eller forbedring af eksisterende højtydende forskningsfaciliteter hos offentlige og private forskningsinstitutioner; 2) Smart Industry Fieldlabs-ordningen (SI-fieldlabs/SIF) fokuseret på finansiering (gennem en kombination af et lån og en tilskud) af 'smart industry' fieldlabs; 3) Proof of Concept-ordningen (PoC) fokuseret på innovative opstarter, der specifikt bygger videre på den viden, der er udviklet på en TO2-institution; og 4) Tematiske Technology Transfer (TTT)-ordning (inkl. pilotprojekt Onode) fokuseret på at fremme valoriseringsaktiviteter i et samarbejde eller konsortium af vidensinstitutioner og en risikovillig investor, der fungerer som fondsforvalter inden for en specifik teknologi eller anvendelsesområde.
Baseret på evalueringen er følgende konkluderet blandt andet:
- På niveau med Forskningsdelen som helhed lyder konklusionen på, at midlerne til finansiering af forskningsfaciliteter og valorisering var mere end velkomne på tidspunktet for Fremtidsfondets etablering. Dog har de tilhørende midler (i sidste ende € 127,5 million) (utilsigtet) haft en overvejende engangs- eller impulspræg. De har ikke resulteret tilstrækkeligt i mere strukturelle politikinstrumenter (som der er tale om i Virksomhedsdelen af Fremtidsfonden). Omsættelighedskravet er dårligt foreneligt med udformningen af passende instrumenter til finansiering af forskningsfaciliteter og valorisering.
- Merværdien af disse fire instrumenter under samme betegnelse er begrænset. Forskningsdelen af Fremtidsfonden administreres ikke som en sammenhængende instrumentserie og opleves heller ikke som sådan. Forskningsdelen af Fremtidsfonden giver impulsfinansiering til forhold, der egentlig burde være budgetteret mere strukturelt, nemlig valorisering og finansiering af forskningsfaciliteter. Valorisering er en lovmæssig opgave for videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner, der kræver brug af strukturelle midler. I praksis er der ikke tilstrækkelige ressourcer, der frigives fra den regelmæssige finansiering af videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner til valorisering, og valorisering formes primært gennem midlertidig impulsfinansiering. Det samme gjaldt finansiering af forskningsfaciliteter. Der blev indtil for nylig ikke allokeret strukturel finansiering til dette, før betydelige budgetter blev stillet i udsigt for en periode på 10 år denne sommer.
- På grund af den forpligtende karakter af en omsættelig fond har der ikke kunne foretages en ordentlig afvejning i forhold til, om basisfinansiering, tilskud, lån eller andre former for udformning af instrumenterne er mest hensigtsmæssig (til at facilitere forskningsfaciliteter og understøtte valorisering). Når vi betragter effektiviteten af udformningen af de individuelle instrumenter, vurderer vi effektiviteten af TOF og SIF som lav. Ved PoC og TTT, hvor der ligeledes er tale om højriskoaktiviteter, vurderer vi effektiviteten som højere. Selvom vi ikke har udført en omfattende samfundsøkonomisk vurdering, skønner vi, at forholdet mellem samfundsgevinsterne og samfundsomkostningerne falder bedre ud for PoC og TTT end for TOF og SIF. Dog skal det bemærkes, at mange af gevinsterne stadig skal materialisere sig i nær fremtid.


