Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
Den danske innovationspolitik oplevede i det sidste årti et skift i fokus fra økonomisk fortjeneste til at opnå samfundsrelaterede mål og missioner. Nogle af disse missioner vedrører det danske energisystem. For at opnå disse missioner og tidligere mål er der blevet etableret flere ordninger. Dialogic har i samarbejde med SEO i den seneste periode på vegne af Ministeriet for Økonomiske Anliggender og Klima evalueret fire af disse ordninger: ordningerne for energitopsektoren, den fornybare energitransition (HER+), demonstrationsordningen for energi- og klimainnovation (DEI+) samt ordningerne for missionsdrevet forskning, udvikling og innovation (MOOI). Samlet set udgør disse ordninger energiinnovationsordningerne (EI). Ved at se på en bred evalueringsperiode (2012-2021) kunne der foretages en grundig evaluering af i hvilket omfang disse ordninger har bidraget til målene i (tidligere) Energiakkoord, Klimaakkoord og Missionsdrevet Topsektor- og innovationspolitik.
Vi har konkluderet, at EI-ordningerne har ført til projekter, hvor energiinnovationer hurtigere gennemgår innovationssystemet. Dermed er de effektive på output- og outcome-niveau. Derudover har ordningerne bidraget til styrkelse af innovationsystemet: de har ført til et bredt spektrum af konsortier, som er i stand til at drive energiinnovationer fremad, og der er flere aktører, der deltager i et større antal projekter, hvilket har øget netværkenes omfang.
Når det kommer til ordningernes bidrag til klimamålene, er det (endnu) ikke muligt at drage kvantitative konklusioner i den henseende. Innovation kræver tålmodighed, og målene er sat for 2030 og 2050. Evalueringen viser dog, at projekterne, der stammer fra EI-ordningerne, indholdsmæssigt er godt afstemt med klimamålene. Det viser sig dog, at det at stille krav i ordningerne om bidrag i 2030 gør det sværere for konsortier at passe ind i ordningerne, hvilket gør dem mindre tilbøjelige til at ansøge om støtte.
Udførelsen af ordningerne af RVO er effektiv, men sammenhængen mellem ordningerne er mindre tydelig: den bliver ikke klart formuleret i en politiknote, og betingelserne for ordningerne harmonerer ikke glat, f.eks. når det kommer til subsidiere eller ej kendskabsdeling. Derfor opfordrer evalueringen til en bredere diskussion om sammenkobling af instrumenter til opnåelse af de fastsatte missioner. I evalueringen er der foreslået fem modeller (se også nedenstående billede):
- Målspecifikke ordninger
- Afstemt model
- Lagdelt model
- Delvist integreret model
- Fuldt integreret model
- Overvej i hvilket omfang der kan skabes fleksibilitet i hele TRL-kæden i missionsdrevet innovationspolitik.
- Sørg for at den overordnede målsætning for EI-instrumentariet tydeligt fremgår af politikdokumentationen, og at sammenhængen mellem de forskellige ordninger beskrives tydeligere.
- Overvej en mere fleksibel betingelse end at bidrage til CO2-reduktion for 2030 (i tilfælde af HER+).
- Inkludér omkostninger til kendskabsdeling og projektledelse i subsidiære omkostninger af ordningerne, hvor det er muligt.
- Sørg i løbet af udførelsen af ordningerne for genkendelige (potentielle) vidensnetværk, hvor de forskellige konsortier og parter, der samarbejder om et emne, kan finde hinanden.
