Dataindsamling og -deling til forskning om hasardspil

På nuværende tidspunkt er licenserede spiludbydere lovligt forpligtet til at dele anonymiserede data med forskere, der bilateralt anmoder om det til brug for forskning i spilafhængighed (Spil loven (Wok) art. 31m). Denne ordning er endnu ikke meget brugt og har nogle udfordringer: 1. Ansøgningsprocessen er ikke optimalt designet; 2. På grund af kravet om anonymisering kan data ikke kobles på spillerniveau mellem udbydere; 3. På grund af anonymiseringen kan baggrundsoplysninger ikke kobles til dataene; 4. Kansspelautoriteit (Ksa) kan ikke selv udføre alle de undersøgelser, som den gerne vil; 5. Adgangen baseret på lovens artikel er begrænset til forebyggelse af spilafhængighedsundersøgelser. Ksa indsamler strukturerede data til tilsyn i en kontroldatabase, men kan ikke bare videregive disse data til forskere, eller selv bruge dem til alle undersøgelser. Juridiske hindringer: Der er tre juridiske hindringer på tre områder, som forhindrer yderligere dataudveksling: 1. Lovligheden af at dele data. GDPR forbyder behandling af specielle personoplysninger (som forventes at foreligge her). For at håndtere dette skal data anonymiseres (evt. efter kobling) eller der skal gøres brug af en undtagelse for videnskabelig forskning (UAVG art. 24). Derudover kan spillelovgivningen virke begrænsende med hensyn til deling af ikke-anonymiserede data til andre formål end forebyggelse af spilafhængighed. 2. Sikring af udbydernes samarbejde. Det kan ikke antages, at udbyderne vil dele data frivilligt ud over de gældende forpligtelser. Mulige løsninger er (1) selvregulering, (2) tilpasning af spillelovgivningen eller (3) at give CBS ordre til at indsamle dataene. 3. Ksa's opgavemæssige rammer. Ksa kan kun udføre undersøgelser, der passer ind under dens lovbestemte opgaver. Givet den nuværende opgavemæssige ramme kan Ksa dog ikke udføre alle de undersøgelser, som den gerne vil udføre. For at gøre dette muligt skal Ksa's opgavemæssige ramme i artikel 33b Wok ændres. Løsningsveje: Der er identificeret fire løsningsveje for yderligere datadeling, hvorved de nævnte udfordringer kan løses (idet de juridiske rammer tages i betragtning): 1. Den nuværende bilaterale metode kan forbedres. Ved at øge Kansspelautoriteit's rolle i processen kan processen blive mere gnidningsfri. Der er dog ikke planlagt for en bedre kobling af spillernes data. 2. Et decentraliseret platform kan etableres til datadeling. Adgangen til data og garantier for sporbarhed sikres hovedsageligt teknisk. Denne løsning tilbyder høj sikkerhed, men er relativt kompleks og kræver investeringer fra udbyderne. 3. En central mellemmand kan udnævnes til at facilitere datadeling og sørge for koblbare pseudonymer for spillere. Dette kunne være en tredjepart eller Kansspelautoriteit (efter ændring af opgavemæssige rammer). Denne løsning er mere afhængig af organisatoriske tiltag. 4. CBS kan indsamle dataene og gøre dem tilgængelige via CBS Microdata. Denne metode udnytter CBS's beføjelser til at indsamle data og de eksisterende faciliteter samt rammer for arbejde med mikrodata. Tilknytning til datamodellen, der anvendes til tilsyn af Ksa, er hensigtsmæssig i alle tilfælde (CDB/GDT). Løsningsvejene varierer med hensyn til den juridiske tilgang, nødvendige investeringer, realiseringstid og risici vedrørende databeskyttelse. Afvejningen mellem omkostninger og fordele er ikke foretaget i denne undersøgelse, men er selvfølgelig relevant. Ved udvikling af politik kan det overvejes at implementere en løsningsvej delvist eller trinvist over tid. Det er f.eks. muligt, at deleløsningerne til forbedring af processen implementeres på kort sigt, mens koblingen til baggrundsinformation først realiseres på længere sigt. Valget af en bestemt løsningsvej kan dog være afgørende for, hvordan datadelingens udvidelse kan ske i fremtiden.