Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
I "Kultur i et åbent samfund" (2018) præsenterede ministeren for Uddannelse, Kultur og Videnskab sit kulturpolitik. Ifølge hende er kulturarv vigtig for at holde samtalen i gang om fortid, nutid og fremtid på både lokalt niveau (landsby eller by) og nationalt niveau (Nederlandene i Europa). Udgangspunktet her er, at kultur og dermed også kulturarv er for alle og derfor bør være tilgængelig for alle. Det er vigtigt, at kulturarv når ud til den brede offentlighed i al dens mangfoldighed (for alle). Samtidig er det vigtigt, at denne brede offentlighed kan bruge kulturarv til kulturelle og kreative udtryk (af alle). I 2019 blev "Intensivering Digitaal Erfgoed" lanceret inden for denne ramme, hvortil der blev stillet ekstra midler på € 12,4 millioner til rådighed af ministeriet.
For at vurdere effekten af Intensiveringen blev der i 2019 gennemført en 0-måling. I efteråret 2021 udførte Dialogic i samarbejde med Pleiade Management & Consultancy en 1-måling og kortlagde tilgængeligheden, tilgængeligheden, synligheden og brugen af digital kulturarv. Vi har udsendt online spørgeskemaer til kulturarvsorganisationer (604 svar) og den generelle offentlighed (1.518 svar). Derudover har vi afholdt interviews inden for kulturarvssektoren og brugere fra uddannelse, videnskab og den kreative industri (26 personer).
Rapporten blev præsenteret den 21. januar 2022 ved Nytårseventet i Netværk for Digital Kulturarv. Du kan finde rapporten her.
Vi konkluderer, at der er meget digital kulturarv tilgængelig og at digitaliseringsgraden (procentdelen af samlinger, der er tilgængelige digitalt) stiger på nationalt niveau. Af de kulturarvsorganisationer, der har svaret på spørgeskemaet, angiver 30 %, at mere end halvdelen af deres samlinger er tilgængelige digitalt. 3 % angiver endda, at deres samlinger er fuldstændigt tilgængelige digitalt. Over halvdelen (57 %) angiver, at en fjerdedel eller mindre af deres samling er blevet gjort tilgængelig digitalt, og 14 % tilbyder slet ikke deres samlinger digitalt. Digitaliseringsgraden er i høj grad afhængig af organisationens størrelse.
Vi ser også, at der er stor brug af digital kulturarv. Målet om at nå 90 % af alle hollændere digitalt med kulturarv opnås for hollændere, der er interesserede i kulturarv (90 %) og ligger lidt over den nuværende rækkevidde blandt alle hollændere (87 %). Det er svært at bestemme, om målet om 30 % aktiv brug opnås, da det ikke er helt klart, hvad der forstås ved aktiv og/eller inddragende brug. Baseret på spørgeskemaet blandt den generelle offentlighed ser det ud til, at målet endnu ikke er opnået (12 %), selvom det er tæt på blandt unge voksne (26 %). Desuden oplever et stort flertal (71 %) af offentligheden, der bruger digital kulturarv, en effekt af dette, hvilket tyder på mere end bare passiv brug.
Endelig konkluderer vi, at det er vigtigt at fokusere på barrierer for digitalisering og hvordan Uddannelse, Kultur og Videnskab også efter Intensivering kan imødekomme dem. Konkrete fokuspunkter for politikken herunder er:
(Permanent) finansiering af digitaliseringsindsatsen.
Inddragelse af mindre kulturarvsorganisationer.
Koordinering mellem (mindre) kulturarvsorganisationer og kommercielle parter (hvis behov opstår).
Bæredygtig lagring og tilgængeliggørelse af born-digital kulturarv.
Balance mellem mere kvantitativ tilgængeliggørelse af kulturarv som data og kvalitativ tilgængeliggørelse for (især) den brede offentlighed.
Tydeliggørelse af aktiv og/eller inddragende brug og fokus på effekter af bestræbelser på tilgængelighed, tilgængelighed og synlighed, der ikke direkte fører til en kvantitativ stigning i (deltagende) brug.
Vil du vide mere? Spørg Max Kemman eller download rapporten her.
Billede: L.H. Hofland, samling Het Utrechts Archief