Adriaan, vi hører meget om Artemis-missionen. Hvad har Nederlandene egentlig med det at gøre?

Artemis II er et historisk øjeblik; for første gang siden 1972 flyver mennesker tilbage til månen. Hvad mange ikke ved, er at den nederlandske luft- og rumfartssektor direkte bidrager til dette. Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA leverer den vitale 'European Service Module' til Orion-rumskibet, som forsyner astronauterne med ilt, vand og fremdrift. Strømmen til denne modul leveres af avancerede nederlandske solpaneler fra Leiden.

I har undersøgt det hollandske politik i de sidste syv år. Hvad er de vigtigste konklusioner?

Evalueringen viser, at den hollandske rumfartspolitik i perioden 2017-2024 har været effektiv; de disponible offentlige midler er blevet brugt effektivt. Samtidig var effektiviteten ikke på højde med de høje ambitioner. Dette skyldtes hovedsageligt de begrænsede offentlige midler og det faktum, at den hollandske deltagelse i ESA forblev forholdsvis lav i forhold til andre medlemsstater. Holland investerede f.eks. relativt mindre i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) end den aftalte norm. Rumfart er i høj grad et offentligt gode med positive eksterne effekter, og med hollandsk deltagelse i internationale programmer opnås stordriftsfordele.

Desuden er den hollandske rumfartspolitik de seneste år væsentligt ændret, med større fokus på sikkerhed, forsvar og strategisk autonomi. De fleste anbefalinger fra den foregående evaluering af rumfartspolitikken (for perioden 2012-2016), som også blev udført af Dialogic, er blevet overtaget. En anbefaling, der desværre ikke blev fulgt, var en forhøjelse af budgettet til rumfartspolitikken, selvom dette blev opfattet som nødvendigt og presserende af rumfartssektoren.

Hvordan klarer Nederlandene sig økonomisk og videnskabeligt i denne internationale kontekst?

Videnskabeligt set er Holland blandt verdens mest respekterede, med institutioner som SRON, TNO og NLR, der spiller en ledende rolle i internationale missioner. Vores institutioner og virksomheder er uundværlige for udviklingen af avancerede instrumenter til f.eks. jordobservation og klimaforskning. Økonomisk set er den såkaldte 'geo-return' en vigtig succes: for hver euro, Holland investerer i ESA, er der i øjeblikket en tilbagevenden på ca. €1,08 til hollandske virksomheder og vidensinstitutioner i form af ordrer. Selvom denne geo-return over årene har vist en nedadgående tendens, bidrog ESTEC (det europæiske rumfartsforskningscenter i Noordwijk, delvist understøttet af hollandske midler) til positive sideeffekter for hollandske virksomheder og vidensinstitutioner.

Rapporten kalder fremtiden for rumfartspolitikken lovende. Hvad er det baseret på?

Den kommende rumfartspolitik ser lovende ud, blandt andet på grund af den introducerede 'Langsigtede rumfartsdagsorden' (LTR) i 2024. Her er seks klare missioner formuleret, der fokuserer på emner som national sikkerhed, klima, videnskabelig fremragende og økonomisk vækst. Der tages vigtige skridt med oprettelsen af Interdepartemental Råd for Rumdomænet (IRR) og omdannelsen af det hollandske Rumkontor (NSO) til det hollandske Rumagentur (NLSA) i marts 2026. Ved at styrke gennemførelsen, fra et kontor til et agentur, kan Holland bedre varetage sine interesser i europæiske organisationer som ESA og gøre agenturet internationalt mere anerkendt. Desuden meddelte Holland i november under ESA-ministerkonferencen i Bremen, at bidraget til ESA for perioden 2026-2028 vil blive øget med €109 millioner.

Hvad er de vigtigste lektioner for de kommende år?

Selvom fundamentet er solidt, skal Holland i fremtiden træffe skarpere valg. Med de nuværende ressourcer er det vanskeligt at realisere alle ambitioner fuldt ud samtidig. At prioritere missioner, hvor Holland allerede er stærk, såsom jordobservation og satellitkommunikation, er afgørende. Der er også behov for mere fokus på at tiltrække teknisk talent og forbedre samspillet mellem ESA's facilitet i Noordwijk (ESTEC) og det hollandske økosystem for at maksimere rumfartens muligheder. Regeringen kunne også være endnu mere som lancering af kunde for rumfartssektoren og skabe betingelser, hvor hollandske rumfartsvirksomheder kan blive internationale førende ved f.eks. at offentliggøre så meget satellitdata som muligt, så (innovative) produkter kan udvikles, der bidrager til samfundsmæssige overgange og hollandsk indtjeningspotentiale. Endelig er det vigtigt at formulere målene for den kommende rumfartspolitik så konkret som muligt (f.eks. med mere tilpassede indikatorer), hvilket giver (bedre) muligheder for at overvåge, evaluere og justere politikken.