Adriaan, vi hører meget om Artemis-missionen. Hvad har Holland egentlig at gøre der?

Artemis II er et historisk øjeblik; for første gang siden 1972 flyver mennesker igen til månen. Hvad mange ikke ved, er at den nederlandske luft- og rumfartssektor direkte bidrager hertil. Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA leverer den vitale 'European Service Module' til rumskibet Orion, som forsyner astronauterne med ilt, vand og fremdrift. Strømmen til dette modul leveres af højtydende nederlandske solpaneler fra Leiden.

I har undersøgt det hollandske politik de sidste syv år. Hvad er de vigtigste konklusioner?

Evalueringen viser, at den hollandske rumfartspolitik i perioden 2017-2024 har været effektiv, idet de tilgængelige offentlige ressourcer er blevet brugt effektivt. Samtidig var effektiviteten ikke på højde med de høje ambitioner. Dette skyldtes primært de begrænsede offentlige ressourcer og det faktum, at den hollandske indsats i ESA forblev relativt lav i forhold til andre medlemsstater. For eksempel investerede Holland proportionalt mindre end den aftalte norm i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Rumfart er i høj grad et offentligt gode med positive eksterne virkninger, og med hollandsk deltagelse i internationale programmer opnås stordriftsfordele.

Derudover er den hollandske rumfartspolitik gennem de seneste år væsentligt ændret, idet der nu er mere fokus på sikkerhed, forsvar og strategisk autonomi. De fleste anbefalinger fra den foregående evaluering af rumfartspolitikken (for perioden 2012-2016), som også blev udført af Dialogic, er blevet overtaget. En anbefaling, der desværre ikke blev vedtaget, var en stigning i budgettet til rumfartspolitik, selvom dette bliver betragtet som nødvendigt og presserende af rumfartssektoren.

Hvordan klarer Holland sig økonomisk og videnskabeligt i denne internationale kontekst?

Videnskabeligt set er Holland blandt verdensførende, med institutioner som SRON, TNO og NLR, der spiller en prominent rolle i internationale missioner. Vores institutioner og virksomheder er uundværlige for udviklingen af avancerede instrumenter til f.eks. jordobservation og klimaforskning. Økonomisk set er den såkaldte 'geo-return' en vigtig succes: for hver euro, Holland investerer i ESA, strømmer der for øjeblikket cirka €1,08 tilbage til hollandske virksomheder og videninstitutioner i form af ordrer. Selvom denne geo-return viste en faldende tendens gennem årene, bidrog ESTEC (Det Europæiske Rumfartsforskningscenter i Noordwijk, delvist understøttet med hollandske midler) til positive sideeffekter for hollandske virksomheder og videninstitutioner.

Rapporten nævner en lovende fremtid for rumfartspolitikken. Hvad er det baseret på?

Den kommende rumfartspolitik ser lovende ud, bl.a. på grund af den introducerede 'Langsigtede Rumfartsagenda' (LTR) i 2024. Her er der formuleret seks klare missioner, der fokuserer på temaer som national sikkerhed, klima, videnskabelig excellence og økonomisk vækst. Der tages afgørende skridt i styringen ved oprettelsen af Interdepartemental Råd for Rumdomænet (IRR) og omdannelsen af Netherlands Space Office (NSO) til Netherlands Space Agency (NLSA) i marts 2026. Med styrkelsen af gennemførelsen gennem ændringen fra et kontor til et agentur kan Holland bedre varetage sine interesser i europæiske organisationer som ESA og bliver bedre anerkendt internationalt. Desuden offentliggjorde Holland i november under ESA-ministerkonferencen i Bremen, at bidraget til ESA for perioden 2026-2028 vil blive øget med €109 millioner.

Hvad er de vigtigste lektioner for de kommende år?

Selvom fundamentet er solidt, skal Holland i fremtiden træffe skarpere valg. Med de eksisterende ressourcer er det svært at realisere alle ambitioner samtidig. At prioritere missioner, hvor Holland allerede er stærk, som f.eks. jordobservation og satellitkommunikation, er afgørende. Der er også behov for mere fokus på at tiltrække teknisk talent og forbedre samarbejdet mellem ESA-afdelingen i Noordwijk (ESTEC) og det hollandske økosystem for at maksimere de muligheder, som rumfarten tilbyder. Regeringen kan også spille en større rolle som tidlig kunde for rumfartssektoren og skabe betingelser, hvor hollandske rumfartsvirksomheder kan blive internationale ledere, f.eks. ved at åbne så meget satellitdata som muligt, så (innovative) produkter kan udvikles, der bidrager til samfundsmæssige overgange og den hollandske indtjeningsevne. Endelig er det vigtigt at formulere målene for fremtidig rumfartspolitik så konkret som muligt (f.eks. med mere skræddersyede indikatorer), hvilket (bedre) giver muligheder for at overvåge, evaluere og justere politikken.