En smarter studieår

Hvad var årsagen til undersøgelsen?

Det var en rapport fra De Jonge Akademie, hvor de argumenterede for, at længden og strukturen af det akademiske år i Holland bidrager til den høje arbejdsbyrde for studerende og undervisere. I samarbejde med Oberon og Cheps blev vi bedt om at undersøge, om Holland virkelig har et længere og mere krævende akademisk år end andre lande, og om dette kan relateres til den høje arbejds- og studiebyrde. Vi blev også bedt om at præsentere en slags 'blueprint' for et smartere akademisk år. 

Hvordan tilgik I undersøgelsen?

Vi valgte fem hollandske uddannelser på fem forskellige universiteter: Biomedicin, Elektroteknik, Historie, Psykologi og Kemi. Vi valgte bevidst en blanding af både alfa-, beta- og medicinske retninger for at tage typiske forskelle mellem retningerne, såsom antallet af undervisningstimer og eksamensformer, i betragtning. Derefter valgte vi fem europæiske universiteter, der ligner de hollandske universiteter og tilbyder nogle af disse uddannelser. På den måde kunne vi sammenligne hver hollandske uddannelse med tre udenlandske varianter. 

Sammenligningen blev foretaget på baggrund af både offentlige kilder (som akademiske kalendere, uddannelseswebsites osv.) og interviews med repræsentanter fra uddannelserne. Kombinationen af den 'papirbaserede virkelighed' og interviews var meget vigtig for os. Interviews gav indsigt i nogle forhold, der ikke står i offentlige kilder, og viste også, hvor tingene i praksis afviger fra papiret. For eksempel opdagede vi, at den formelt fastsatte tidsplan ofte er markant højere end den faktiske tid, der bruges i praksis, især i udlandet.

Hvad var bemærkelsesværdigt i resultaterne?

Undersøgelsen bekræfter De Jonge Akademies påstand om, at det hollandske studieår er langt og krævende. Figuren nedenfor illustrerer dette meget godt. De undersøgte hollandske uddannelser har alle et længere akademisk år end deres udenlandske modparter. En markant forskel er, at hollandske uddannelser som de eneste følger et system med mindst fire blokke, mens de andre institutioner anvender et to-blok system. Dette resulterer i væsentligt flere eksamenstidspunkter for hollandske studerende. Derudover var forskellen i håndteringen af reeksamener markant: Hollandske uddannelser tilbyder langt flere reeksamensmuligheder end deres udenlandske modparter. Udenlandske uddannelser begrænser som regel reeksamener til et enkelt tidspunkt om året.

Vi ser derfor, at Holland har et længere studieår med flere (re)eksamenstidspunkter. Det er dog svært at koble dette direkte til en tungere arbejds- og studiebyrde. Vi ser, at denne byrde også eksisterer på udenlandske uddannelser. 'Kontekst' i et land eller omkring en institution er også en vigtig faktor. Skal en studerende have et studiejob for at få økonomien til at løbe rundt, er der stort pres på underviserne fra forskning? Vores sammenligning kunne derfor ikke afgøre, hvordan det 'ideelle' studieår ser ud. Dog har vi identificeret nogle områder, der kan justeres. 

I kom med en række anbefalinger. Hvilken fandt du mest interessant?

For at mindske arbejdsbyrden kan det være nødvendigt at træffe valg, der på pedagogisk-didaktisk vis er suboptimale. 

Nogle gange er der en balance mellem arbejds- og studiebyrde og pædagogiske præstationer. I undersøgelsen blev det nævnt, at den omfattende eksamensafholdelse i Holland ofte blev nævnt som årsag til både høj arbejds- og studiebyrde. Det skaber en slags 'pusten og piben' stemning blandt studerende og kræver meget tid til at rette opgaver for undervisere. Dog ved vi fra forskning, at kontinuerlige evalueringer giver bedre læringsresultater end en enkelt eksamen i slutningen af et langt semester. Det samme gælder for længden af studieåret. En eventuel forkortelse går ud over undervisningsmaterialet. Der er derfor en vigtig afvejning, som uddannelserne selv skal træffe en velovervejet beslutning om.

Ønsker du at vide mere om undersøgelsen? Læs rapporten her.