Denne tekst er automatisk oversat og kan derfor afvige fra originalen. Der kan ikke drages rettigheder på baggrund af denne oversættelse.
Den 7. oktober vil Pim den Hertog forsvare sin ph.d.-afhandling "Managing Service Innovation. Firm-level Dynamic Capabilities and Policy Options" ved Universitetet i Amsterdam. Afhandlingen omhandler overgangen fra en primært godsbaseret (goods-dominant) til en primært servicebaseret (services-dominant) innovationsparadigme på virksomheds- og politikniveau. I sin afhandling præsenterer Pim den Hertog to modeller.
Det 6D-serviceinnovationsmodel adskiller sig mellem et nyt tjenestekoncept, en ny måde at interagere med kunder på, en eller flere nye forretningspartnere, en ny indtjeningsmodel og nye metoder til at organisere og/eller producere en tjeneste organisatorisk og/eller teknologisk. Modellen kan bruges som et værktøj til at kortlægge og analysere enkeltstående serviceinnovationer såvel som til systematisk at skabe nye serviceoplevelser og -løsninger.
En anden model baseres på ideen om, at serviceinnovation er en bevidst og systematisk styret proces. Serviceorienterede virksomheder, som ønsker at udvikle sig til ægte serviceinnovatører og gentagne gange med succes lancere nye tjenester på markedet, kan drage fordel af seks såkaldte dynamiske serviceinnovationskompetencer, nemlig: A) identificering og udforskning af brugernes behov og teknologiske muligheder; B) konceptualisering af nye tjenester (eller servicedesign); C) sammensætning og opdeling af elementer, som en tjenesteoplevelse eller løsning består af; D) coproduktion og orkestrering af tjenester, som involverer input fra flere aktører; E) opskalering og udvidelse af tjenester; F) læring og tilpasning af selve proces til håndtering af tjenesteinnovation. Succesrige serviceinnovatører investerer i distribuerede, virksomhedsspecifikke blander af disse dynamiske serviceinnovationskompetencer og tilpasser dem til den specifikke virksomhedsstrategi. Denne generiske sæt af seks dynamiske serviceinnovationskompetencer er et værktøj for ledelsen til at reflektere over den virksomhedsspecifikke blanding af distribuerede serviceinnovations-(meta)evner, som udgør viden og færdigheder hos et sæt ledere og medarbejdere spredt ud over virksomheden. Denne distribuerede model af serviceinnovation står i skarp kontrast til det arketypiske centrale forskning og udviklingsledelsesmodel, som primært er baseret på teknologisk forskning og udvikling inden for fremstillingsindustrien.
Derudover udvikles en argumentation for og synspunkt på serviceinnovationspolitik. En af konklusionerne i afhandlingen er, at der ofte mangler et innovationsystems-perspektiv i serviceinnovationspolitikken. Ved fastlæggelsen af en argumentation for en serviceinnovationspolitik skal systemfejl i tillæg til (i stedet for kun) markedsfejl udgøre udgangspunktet. Den nuværende serviceinnovationspolitik er i øjeblikket for domineret af et assimilations- og afgrænsningsperspektiv. Der mangler især en vision for, hvordan tjenester er indlejret (og derfor kan facilitere) i eksisterende innovationsystemer og hvordan innovative tjenester kan bidrage til den generelle innovation og konkurrenceevne af disse innovationsystemer. Vidensintensive forretningsmæssige serviceudbydere spiller en central rolle som mæglere i disse mere serviceorienterede innovationsystemer.